For at forstå samtiden, og ikke mindst fremtiden, må man begynde med fortiden.
Det lyder måske indlysende eller ligefrem banalt, men når det kommer til ARoS’ store tredelte satsning til Kulturhovedstad Aarhus, er det også sandt på et helt lavpraktisk niveau.
Man bør derfor lægge ud i selve museet, hvor den historiske gennemgang af naturen, set med menneskeøjne, tager sin begyndelse sidst i 1600-tallet, hvor Franz Rösel von Rosenhof gengiver et detaljerigt og fantasifuldt Paradis, før og efter syndefaldet.
Der er dog lidt langt mellem de virkelig vægtige værker i de første sale, men bare bid de mentale tænder sammen, for der er mere i vente. Så snart man når op til begyndelsen af det 20. århundrede, kommer der anderledes fart over feltet. Og ikke mindst over farverne, med sitrende neoimpressionisme, storslået ekspressionisme samt et enkelt og vanvittigt elegant tryk af den japanske mester Hokusai. Neoimpressionisten Henri-Edmund Cross byder således ind med et vibrerende pink flor af mandelblomster, mens Ernst Ludwig Kirchner slår bjergtinder op i brutale farver og store penselstrøg.
