0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Med ‘Law Shifters’ har Jacobsen skabt et værk, der rammer lige dybt æstetisk og etisk«

I Nikolaj Kunsthal kan man få sin helt egen særlov formuleret i juridisk sprog. Det er både sjovt og aktuelt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra en cental lovgenerator fordeles de forskellige lovforslag, de besøgende kommer med, til flere montre via et sindrigt rørsystem.

Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er, som om hvælvingerne i Nikolaj Kirke er bygget til Stine Marie Jacobsens store installationsværk ‘Law Shifters’ og ikke omvendt. Loftets bueslag på én gang omfavner værket og står i sin hvidhed som kontrast til værkets sorte kantethed.

Hjertet i værket er selve lovgeneratoren, der i hver ende er forbundet med mindre bokse via gennemsigtige, og blødt draperede rør. Man begynder bagerst i rummet, hvor man kan vælge mellem fem pulte med hver sit tema: klima, privatliv, ytringsfrihed, uddannelse og ligestilling.

Der hviler en koncentreret stilhed over salen, mens der grubles, formuleres og hviskende debatteres

Her får man en fin og informativ introduktion til hvert område, inklusive spørgsmål om, hvad man måske selv kunne gøre bedre. Derefter er det bare at gribe et af de lyserøde ark papir og, med egne ord, skrive sit eget lovforslag.

Og man gør sig umage, kan jeg love for. Der hviler en koncentreret stilhed over salen, mens der grubles, formuleres og hviskende debatteres, hvad der virkelig er vigtigt. Man inviteres nemlig ind i et (ganske vist imaginært) magtrum, hvor ens handlinger har vidtrækkende konsekvenser, også for andre mennesker.

Netop denne medvirken, eller participation, som det kaldes i kunstsprog, fra den besøgendes side er et omdrejningspunkt i Jacobsens arbejde, hvor målet er at få os til at tænke over forskellige former for relationer mennesker imellem.

Stine Marie Jacobsen er født i 1977 og uddannet på CalArts, Los Angeles, og Kunstakademiet i København, som hun tog afgang fra i 2009. I dag deler hun sin tid mellem København og Berlin, og begge steder har hun arbejdet på ‘Law Shifters’-projektet.

I 2015 viste hun således ‘Mann beisst Hund’ på Overgaden, hvor der, blandt meget andet, indgik en væg fra et offentligt toilet, hvorpå lovforslag, der var fremkommet på en workshop for teenagere, var ridset ind som graffiti.

Året efter vandt Jacobsen Berlin Art Prize for arbejdet med netop ‘Law Shifters’, der på det tidspunkt bestod af workshops med forskellige samfundsgrupper, der også her skulle formulere, hvilke ændringer de mente burde foretages.

Og nu har Jacobsen så indtaget Nikolaj Kunsthal med den foreløbige kulmination på projektet, hvor de håndskrevne lovforslag forsegles med en elastik og suges igennem de transparente rør, suser gennem systemet og havner i hver sin kasse med glasfront.

På den centrale lovgenerator midt i rummet kan man på en skærm læse, både hvordan de besøgende har formuleret deres lovforslag, og hvordan de kommer til at lyde, efter at jurister senere har omskrevet dem som lovtekster. Det er dels et studie i, hvad vores medborgere ønsker sig af forandringer, dels i det juridiske sprog, der godt kan være svært at gennemskue for lægmand m/k.

Og så er det simpelthen sjovt at se, hvordan flere børn beder om selvbestemmelse, navnlig i forhold til skolevalg og fritidsaktiviteter. Hvis de har haft deres forældre med på udstillingen, må der være noget at snakke om derhjemme, og man må håbe, at både børn og forældre vender tilbage og læser, hvordan ønskerne lyder som lov, for her får man virkelig set problemstillingerne fra børnenes vinkel.

Annonce

Andre ønsker at ændre lovgivningen om de mange hjemløse og tiggere, så de ydes hjælp fremfor at straffes, og således bliver Jacobsens ‘Law Shifters’ et øjebliksbillede af, hvad der optager de besøgende lige nu og her.

Men selv om værketførst og fremmest handler om at skabe de situationer, hvor vi sammen sættes i stand til at tænke dybere over tingene og derved også potentielt ændre dem, så glæder det mig, at Jacobsen også har æstetikken med.

Meget velmenende og vedkommende konceptkunst forsvinder nemlig i den fælde, at der ganske enkelt ikke er noget interessant at kigge på. For selv om denne form for kunst kan falde i kategorien ‘relationel æstetik’, så skal ‘æstetik’ i denne forbindelse ikke forstås for bogstaveligt.

Men med ‘Law Shifters’ har Jacobsen skabt et værk, der rammer lige dybt æstetisk og etisk. Hendes lovmaskine er graciøs, effektiv, spændende og en lille smule farlig. Og så indtager den rummet med en selvfølgelighed, der er svær at argumentere imod.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts