Inden for billedkunsten betragtes virtuositet undertiden som en svaghed, måske ligefrem som en slags sygdom, hvis symptomer er en fænomenal træfsikkerhed og hurtighed, men også en vis overfladiskhed. Hvis det er en sygdom, ramte den mod slutningen af 1800-tallet især en lille gruppe mandlige kunstnere, som foretrak en tilværelse i sus og dus frem for et liv på et lavere skalatrin, eventuelt parret med et pænere om end ikke nødvendigvis større eftermæle.
I Nordens kunsthistorie fandtes der ingen større virtuos end Anders Zorn (1860-1920). Og heller ikke mange, der var – og stadig er – højere skattet. Med 26 millioner svenske kroner er ’Sommarnöja’, en af hans mange akvareller, stadig det dyreste værk af en svensk kunstner, der har sendt chokbølger gennem et auktionslokale.
