Det er helt i orden, at medierne fortsætter med at berette om efterforskningen mod den tyske skuespiller Christian Ulmen, hvis ekskone og kollega Collien Fernandes har anklaget ham for i årevis at have begået virtuel voldtægt og sexchikane mod hende. Det fastslår en domstol i Hamburg, hvor Christian Ulmen havde nedlagt krav om, at en artikel i ugemagasinet Der Spiegel skulle trækkes tilbage.
Kendelsen fra den afdeling ved domstolen, der beskæftiger sig med medierne, betragtes som vigtig i sagen, fordi den giver Collien Fernandes medhold i, at de fremsatte anklager er holdbare.




























