Er Google alligevel lidt ond?

Torsdag 19. juli 2001 satte en gruppe på omkring ti ansatte i Google sig omkring et mødebord i virksomhedens hovedkvarter i Mountain View, Californien. Personalechefen Stacy Sullivan tog ordet. Hun sagde til de andre, at ledelsen i Google havde bedt hende og resten af gruppen om at finde svar på et afgørende spørgsmål:

»Hvad er Googles kerneværdi som arbejdsplads og som forretning?«.

Gruppen begyndte at diskutere.

»Man skal behandle sine kolleger med respekt«, lød et af forslagene. »Kom til tiden, når der er møde«, var et andet. Nogle af mødedeltagerne rullede med øjnene. Ikke fordi det ikke var vigtigt at behandle andre med respekt og komme til tiden. Det var det. Men det var ikke en kerneværdi«.

»De manglede ét ord eller én sætning, som kunne sætte ord på virksomheden. Så foreslog en af programmørerne, Paul Buchheit, at det hele kunne siges »helt enkelt«:

’Don’t be evil’ (’Vær ikke ond’).

Siden har Google været kendt for netop dette slogan. Som virksomheden, der ikke gør nogen eller noget ondt og hver dag giver flere hundrede millioner internetbrugere adgang til gratis mail, gratis skriveprogram, gratis regneark, gratis satellitfoto af hele kloden, gratis onlinebibliotek og ikke mindst: gratis søgemaskine.

Lidt ond? Men den seneste tid har en række sager vist en anden siden af Google. Tusinder af forfattere har sagt nej til at være med i det storstilede biblioteksprojekt Google Books. Google beskyldes for at bryde persondataloven med sin nye service Buzz. Og EU-kommissionen har indledt en monopolsag mod søgemaskinen.

Og spørgsmålet er, om Google alligevel er ond? Bare lidt?

Nej. Siger Google. Men ifølge en række eksperter er noget forandret i hovedkontoret Googleplex. Professor i brandmanagement ved Copenhagen Business School Majken Schultz siger:

»Virksomheden startede med at udfordre verden. Den ville bruge teknologien til at skabe en bedre verden og stillede sig i opposition til store virksomheder som Microsoft. Men i takt med den enorme vækst, som virksomheden har oplevet inden for de seneste år, er den pludselig selv blevet en af de her store virksomheder med monopolistisk rolle. Og det betyder, at man kan begynde at stille spørgsmål ved troværdigheden«.

»En smuk idé«
Google har i mange år været et af de stærkeste brands i verden. Virksomheden lå sidste år nummer syv på Business Weeks opgørelse over verdens stærkeste brands som den yngste virksomhed i topti. Tre pladser foran Disney. Firs pladser foran Prada. Hvorfor?

»Først og fremmest fordi de har lavet en søgemaskine, som stort set alle bruger«, siger Majken Schultz.

»De opfylder et behov hos brugerne og har været first movers på et område, som er vokset kolossalt meget, nemlig søgninger på nettet, og har derudover hele tiden været hurtige til at se nye forretningsområder. Men Google er jo meget mere end bare en søgemaskine og en række andre services. Det er en nærmest smuk idé«, siger hun.

En smuk idé?

»Ja, det ved jeg ikke, om du skal citere mig for, men den grundlæggende idé om, at information skal være tilgængelig for alle, den appellerer til folk. Og så kommer de oveni med den her ’Don’t be evil’. Så bliver Google jo ikke bare en virksomhed eller en søgemaskine, men en måde at tænke på, som er meningsfuld og har kant«.

Retningslinje for arbejdsmiljø
Efter mødet 19. juli 2001 skrev programmøren Amit Patel det nye slogan med tusch i nederste hjørne af et whiteboard: ’Don’t be evil’, stod der.

Så kunne de andre medarbejdere læse, hvordan de skulle behandle hinanden. I ugerne efter skrev han de tre ord på stort set alle whiteboards i hele kontorhuset, som nu husede omkring 200 ansatte, så alle ledere og mellemledere, programmører og sælgere kunne se dem. ’Don’t be evil’. ’Don’t be evil’.

De tre ord klingede godt i det uformelle arbejdsmiljø, hvor sofaerne var runde og røde eller blå eller grønne, og hvor medarbejderne spillede bordfodbold på kontorgangen og holdt forretningsmøde ved et havebord af hård plast nogle meter fra beachvolleybanen. Det gør de stadig.

Først blev sætningen brugt internt som en beskrivelse af den måde, man skulle behandle sine kolleger på. Til møder. I kantinen. I det hele taget. Men senere blev den virksomhedens slogan udadtil.

17 millioner søgninger i minuttet
’Don’t be evil’ blev i årene frem kendt verden over. Fra 2001 og frem til 2009 steg antallet af medarbejdere fra 200 til 20.000 og antallet af søgninger ifølge analysevirksomheden ComScore fra tusinde eller hundredtusinde til 17 millioner i minuttet.

Det er 2,4 milliarder søgninger om dagen. 60 milliarder om måneden. Og hvis du ganger det største tal, du kan forestille dig, med et andet virkelig stort tal, så har du nogenlunde antallet af søgninger om året. To ud af tre internetbrugere bruger i dag Googles søgemaskine, som ikke bare er en søgemaskine, men også et udsagnsord.

At ’google’ er for længst optaget i blandt andet Oxford English Dictionary. Og da analysevirksomheden uTest i efteråret 2009 spurgte internetbrugerne om deres holdninger til Google og konkurrenterne, svarede 90 procent, at Googles søgemaskine er ’fremragende’ eller ’god’.

Tallene var 53 og 42 for Yahoo og Bing.

Dårlig mediebuzz
Men de seneste to uger har den amerikanske darling altså fået en del dårlig omtale i medierne. Vi tager dem i kronologisk rækkefølge:

Kort efter lanceringen af det sociale netværk Buzz i midten af februar kom det frem, at Googles konkurrent til Facebook ifølge professor Peter Blume fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet var et brud på den danske persondatalov. Via det sociale netværk kunne brugere automatisk se de personer, som deres bekendte og venner mailede med, og derved kunne en jaloux ægtefælle følge sin partners kontakter og afsløre utroskab. Siden har Google ændret Buzz.

»Vi har hørt jeres reaktioner højt og tydeligt og har siden lanceringen af Google Buzz for fire dage siden arbejdet i døgndrift på at efterkomme og løse de problemer, I har påpeget«, skrev produktchef Todd Jackson i et indlæg på Googles officielle blog 13. februar. Så var der sådan set ikke mere at komme efter.

Men sagen viser de potentielle problemer ved at lade en stor virksomhed indsamle personlige oplysninger, mener Anette Høyrup, som er jurist i Forbrugerrådet og ekspert i privacy.

»Jeg tror slet ikke, at almindelige mennesker kan forestille sig perspektiverne«, siger hun.

Vil vide så meget som muligt
»Googles erklærede mål er at vide så meget som muligt om deres brugere. De skanner vores mail og vores søgninger og sammensætter meget detaljerede personlige profiler, som de kan tjene penge på. Det er fint nok, så længe Google opfører sig ordentligt og retter fejl som den med Buzz, men hvad sker der, den dag de ikke gør det? Så mister vi kontrollen«, siger Anette Høyrup.

Hun synes, at »Google udbyder alverdens fede services« og fandt for nylig et sommerhus på splitsekunder via søgemaskine. »Bing!«, så var der et sommerhus med havudsigt i Tisvilde.

»Men uanset alt det positive vil det ikke kunne opveje beskyttelsen af privatlivet og risikoen ved at samle personoplysninger i en stor virksomhed«.

En anonym talsmand fra Google Danmark forklarer til Politiken, at virksomheden beskytter sig mod den slags ’fjendtlige’ overtag ved at få alle aktionærer til at vedkende sig virksomhedens værdigrundlag. ’Don’t be evil’.

Monopolmisbrug?
For to uger siden kunne man læse endnu en negativ historie om Google i aviserne.

»Google står over for monopolundersøgelse ved EU-kommissionen«, stod der i den britiske avis The Guardian.

Monopolundersøgelsen er kun i sin helt indledende fase og kan sagtens vise sig ikke at føre til en sag, men den amerikanske ekspert i monopoler Christine Varney ridsede perspektivet op allerede i 2008, da hun sammenlignede Google med Microsoft, som af netop EU-kommissionen i 2004 blev pålagt at betale en historisk bøde på 497 millioner. Det er alvor.

»Jeg tror, vi kommer til at se en gentagelse af Microsoft«, sagde Christine Varney ifølge flere medier på The American Antitrust Institutes årlige konference i 2008.

Google fremhæver, at nogle af sagsanlæggene er anlagt af Microsoftejede virksomheder og kunne ligne et komplot orkestreret af konkurrenten med det formål at skade Googles gode omdømme.

Nødvendigt med undersøgelse
Men ifølge Jens Fejø, professor i konkurrenceret ved Copenhagen Business School, skal Google tage sagen meget alvorligt.

»Hvis Google har en dominerende stilling og bruger den stilling til at gøre det vanskeligt for andre at komme ind på markedet, så er det en sag, som kan føre til bøder i milliardklassen«, siger han, men tilføjer, at der »ikke er noget forkert i at have en dominerende stilling«.

»Det er kun, hvis man misbruger denne dominerende stilling«.

»I denne sag er der ikke på nuværende tidspunkt rejst beskyldninger mod Google – en undersøgelse af virksomheden og nogle klager er ikke det samme som et konstateret misbrug – og Google har måske tilkæmpet sig en dominerende stilling med helt fair metoder. Ganske enkelt ved at have et godt produkt«, siger Jens Fejø.

Skan først, spørg bagefter
I samme uge kom det frem, at mere end 6.000 forfattere og forlag siger nej til at deltage i Googles storstilede biblioteksprojekt, Google Books. Google er i gang med at skanne millioner af bøger og har planer om at samle bøgerne i et digitalt bibliotek, men Zadie Smith, Thomas Pynchon og tusinder af andre forfattere og rettighedshavere kan i yderste konsekvens sætte en stopper for den plan. Nogle af forfatterne kalder i et brev til den amerikanske domstol projektet et »forklædt angreb« på ophavsretten.

Og det er alvorligt, mener Birger Larsen, som er lektor ved Danmarks Biblioteksskole og beskæftiger sig med digitale biblioteker.

»Google har satset på den positive offentlige opinion, men når forlag og forfattere begynder at sige ’Hov! Hov!, jeg vil ikke være med’ og spørge ’Hvad tjener Google egentlig på det her?’, så kan det i sidste ende true projektets eksistens«, siger han.

»Missionen er sådan set fin nok. Google tager alle væsentlige bøger og gør dem tilgængelige, så alle kan læse og søge i dem. Problemet er, at de ikke clearer copyright. Normalt spørger man om lov først og udgiver bogen bagefter. Google gør det omvendt. De skanner det hele, og så prøver de på at lave nogle aftaler via retssager og forlig«.

Den anonyme talsmand fra Google Danmark siger, at virksomheden har partnerskaber med mere end 30.000 udgivere, og at det digitale bibliotek med bøger fra mere end 100 lande holder åbent i mange år endnu. 24/7.

Don’t be too big

Og det glæder professor i brandmanagement ved Copenhagen Business School Majken Schultz. Hun har for nylig fundet en bog fra 1911 via Googles Books. ’The Principles of Scientific Management’ hedder den. »Det er utroligt«, synes hun. »Det er meget interessant med de sager, der har været fremme omkring negative sider af Google, men der er ingen tvivl om, at Google stadig er et ualmindelig værdifuldt brand«, siger hun. Så hvad med sloganet her ni år efter mødet i 2001? Burde medarbejderne i stedet skrive ’Don’t be too big’ i nederste hjørne af samtlige whiteboards i Googleplex? Eller tror Googlerne – som medarbejderne også kaldes – at et verdensomspændende monopol kan undgå at være ondt? Og hvad tror verdens mere end en milliard internetbrugere?

Kilder: Indledningen er skrevet med baggrund i bogen ’The Search’ af John Battelle og filmen ’Google – Behind the Scene’ af Ijsbrand van Veelen.