Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Muh. Er dette mon en taberko? Arkivfoto.
Foto: Peter Hove Olesen

Muh. Er dette mon en taberko? Arkivfoto.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan du de nye danske ord?

De seneste ti år er 194 danske ord blevet føjet til det danske sprog.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blogs, sms-sex, podcasting og waterboarding. Kontorraseri, efterferiedepression, oplevelsesøkonomi og chipdankort.

Dansk Sprognævn har tilføjet 194 nye danske ord til vores sprog.

Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog og Litteraturselskab, kalder listen for en meget blandet gruppe.

»De siger noget om tidsånden og afspejler, hvad der er sket omkring os i de mellemliggende år. Ligesom de ord, der forsvinder, fortæller, hvad vi ikke længere har brug for at tale om«.

Begyndelsen af årtusindet handlede om nettet, og hele 37 ord på listen har noget med internettet at gøre. Danskerne har lært at netdate, beskytte mailen mod spam, teknikken mod spyware – og mange computerkyndige har valgt at få en blog.

»En blog anede vi ikke, hvad var for ti år siden. Nu har alle politikere en. Det afspejler en samfundsudvikling. Ligesom man i dette årti pludselig havde brug for en lærer med en anden baggrund end læreruddannelsen – så fik vi ordet meritlærer«, siger Jørn Lund.

En ordentlig håndfuld er ord opstået på ryggen af den allestedsnærværende mobiltelefoni: F.eks. mobilmobning, kameramobil, mobilporno og det uhyggelige happy slapping (vold filmet med mobiltelefon),

Jørn Lund forklarer, at nogle ord er amerikanske låneord – ofte fordi fænomenet stammer fra USA, og så tager vi ordet med derfra. Andre har vi selv dannet.

»Ordet bonusfar fortæller, at man har fået brug for et ord, der betegner en ny familiestruktur. Hvor det fra eventyrerne så udskældte stedfar eller stedmor ikke duer, og hvor det lidt grimme papfar heller ikke dækker. Ordet bonusfar er positivt – det kan jeg godt lide«, siger Jørgen Lund.

Der er masser af nye ord, der beskriver dette årtis familiebevægelser: Powercouples (hvor begge parter sidder på samfundets magtfulde positioner), tweenager (person, der befinder sig mellem barndom og teenagealder), servicebørn (gæt selv med i quizzen til højre), curlingforældre (som skubber alle forhindringer til side for deres børn) og helikopterforældre (forældre, der blander sig i deres voksne børns uddannelse).

»Mange har haft brug for at sætte ord på nye familiemønstre, nye kommunikationsformer, nye tekniske muligheder, nye generationstræk«, siger Jørn Lund

Men det er langt fra alle ordene, som vi skal regne med også findes i sproget i fremtiden. Ord kan lynhurtigt blive forvist fra sproget, forklarer sprogprofessoren:

»Spørgsmålet er, hvor mange af ordene, der er kometord. Ord, der lyser i ganske kort tid på himmelen og forsvinder igen. Ordet helikopterforældre beskriver noget, der er i tidsånden, men jeg tror ikke, at det bliver i sproget. Ordet samtalekøkken har været morsomt, men jeg tror ikke, at der vil være noget, der hedder samtalekøkken om 10-15 år. Hallalhippie var også meget sjovt, men jeg tror, at det vil falde ud igen«, siger Jørn Lund.

Men selv om mange ord sikkert vil forsvinde, siger de alle sammen noget om det seneste tiår.

»Efter min opfattelse er der aldrig noget tilfældigt i sproget. Det vil altid fortælle noget om, hvad mennesker har brug for«, siger Jørn Lund, der derfor har stort tiltro til begrebet selvfedme og det at være selvfed.

»De kan noget, som selvtilfreds og selvsikker ikke kan. Nemlig det, at man nyder sig selv. Det har en sanselig anskuelighed med ordet fed, altså en selvfed type, der er inderligt godt tilfreds med sig selv«.

Nøglen til et ords varige succes er ifølge Jørn Lund, at det dækker et udtryksbehov, som mange har.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er en egodyrkelse i samfundet lige nu, og mange føler, at de kommer ud for folk, der fortæller historier om, hvordan de har fod på tingene. Og så er fed jo en fantastisk sag i det danske sprog, for det er ved at slå alle andre adjektiver ud«.

Han konkluderer ud fra listen, at den danske tunge har det godt.

»Det danske sprog er vældig godt i stand til at følge med tiden, og sproget bliver suppleret med ord, der er lette at afkode. Man kan gætte, hvad de betyder, ud fra formen. Samtidig er vi i samspil med omverdenen og tager det, vi skal bruge, fra udlandet. Og så er det tydeligt, at humoren også er med«, siger han.

F.eks. med ordet ’taberko’. Hvis betydning, der kan gættes på, i quizzen til højre.

TJEK SVARENE PÅ QUIZZERNE

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden