På en hvilken som helst anden dag ville meddelelsen have sendt store dønninger igennem det britiske samfund. Den britiske public serviceinstitution BBC må skære dybere og bredere, end organisationen nogensinde har måttet i sin lange historie. Den eneste grund til, at forsiderne ikke blev ryddet af BBC, var, at besparelser samme dag ramte stort set alle dele af det britiske samfund. Ikke desto mindre står organisationen nu over for en række ubehagelige beslutninger, der handler om at strømline, fyre, skære fra og skære ned.

LÆS OGSÅ Storbritannien: Hendes Majestæt må spare

Efter bare tre dages intense forhandlinger med finansminister George Osborne var generaldirektør Mark Thompson nødt til at kapitulere og erkende, at BBC over de næste fire år kommer til at spare som aldrig før.

Aftalen mellem BBC og regeringen er en slags kompromis, der betyder, at licensbetalingerne bliver fastfrosset frem til 2017, men at BBC til gengæld skal påtage sig så mange ekstra opgaver, at det reelt svarer til en besparelse på 16 procent over de kommende fire år.

Beløbet svarer til, hvad det koster at drive fem nationale radiostationer om året.

Wales og World Service

Mark Thompson forsøgte efter forliget at sælge aftalen som en sejr for BBC.

»Vi ved, hvor vi har licenspengene frem til 2017«, sagde han blandt andet og understregede, at regeringen i de kommende år ikke vil blande sig i, hvordan BBC bruger pengene.

Men både internt i BBC og uden for organisationen er gisningerne om, hvor ondt det vil gøre på organisationen, allerede begyndt.

BBC får for fremtiden ansvaret for blandt andet den urentable walisiske SC4, der indtil nu har overlevet på offentlige tilskud.

Og det bliver også BBC, der nu skal finansiere og drive den legendariske BBC World Service, der med sine 180 millioner ugentlige lyttere over hele verden har været et bolværk i den britiske regerings kommunikationsstrategi siden BBC’s tidligste dage.