Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
National Geographic/Raw Television
Foto: National Geographic/Raw Television

Fanget. National Geographic Channel sender i aften udsendelsen 'Den virkelige Midnight Express' som første afsnit i en ny runde af serien 'Fanget i udlandet'. Pr-foto.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu kommer den rigtige historie om 'Midnight Express'

Oliver Stone-film fortalte en skæv sandhed, siger manden, der har levet sit liv i skyggen af 'Midnight Express'.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billy Hayes ligner præcis det, han er: en lidt hærget hippie på 63 år.

Iført en jævn mørkegrå hættetrøje og kakifarvede armybukser – »fordi min kone sagde, at jeg skulle klæde mig pænt i dag« – er han typen, der nemt forsvinder i mængden. Og der skal ikke meget til, før det skæve smil bliver til skælvende læber og stemmen et øjeblik bliver tyk af tårer.

»Arh, det er altså stadig svært at tale om her 40 år efter. Jeg kan stadig ikke rigtig ... Wow!«.

Hayes: Jeg elsker filmen For 40 år siden sad Hayes som næsten færdiguddannet ung journalist i et fængsel i Tyrkiet og skrev hjem til sine forældre, at han var blevet anholdt i lufthavnen på vej ud af landet med 2 kilo hash tapet til kroppen.

Otte år senere scorede filminstruktør Oliver Stone sin første Oscar for manuskriptet til filmen om Hayes' flugt fra fængslet, 'Midnight Express'.

Dén kan Hayes ikke flygte fra.

»Jeg elsker filmen, den er meget stærk. Der er også ting i den, jeg ikke er spor glad for. Men der er ikke rigtig nogen, der hører min lille stemme, når jeg skal konkurrere med de gigantiske billeder på lærredet. Film er altså et utrolig stærkt medie«, siger Hayes.

Tyrkiet kæmper stadig med dårligt ry
Han har for længst erkendt, at anholdelsen og filmen definerer ham. At alt i hans liv er »før og efter«.

Uden filmen ville han for længst have lagt det ungdommelige kælenavn Billy fra sig, ligesom alle andre amerikanere, der er døbt William, som med tiden modner og bliver til Bill, Will eller William.

Og han ville kunne frigøre sig fra samvittigheden over at have et medansvar for, at filmens fremstilling af alle tyrkere som brutale barbarer stadig hviler som en tung skygge over den tyrkiske turistindustri.

Billedet er så sejlivet, at f.eks. turistsiden turkeytourism.com stadig indleder sin præsentation af landet med ordene: »Glem alt om jeres 'Midnight Express'stereotyper«.

Filmen er manuskriptforfatter Oliver Stones og instruktør Alan Parkers dramatiserede version af den bog, Billy Hayes selv var med til at skrive, da han i 1975 var kommet hjem til USA efter sin spektakulære flugt fra fængselsøen Imrali. Men filmen blev for karikeret.

»Man ser jo ikke en eneste rar tyrker i filmen. Den tegner et billede af Tyrkiet og tyrkerne, som hverken er korrekt eller retfærdigt. Man kunne tro, det var et forfærdeligt sted. Det er det ikke. Jeg elsker Istanbul og havde masser af tyrkiske venner – også i fængslet. Men da filmen kom ud, faldt turismen med – hvad ved jeg – 95 procent eller sådan noget«, siger Hayes.

En usårlig hippie
Både i bogen og filmen følger man den unge Billys forandring fra en splejset, usårlig hippie, der tror, han kun skal være i fængsel et splitsekund, til en desperat, muskuløs og følelsesmæssigt slidt langtidsfange, der får sin første fængselsstraf på fire år og to måneder forlænget til 30 år, fordi Tyrkiet har brug for at statuere et eksempel.

Udgangspunktet for bog og film er, at Hayes bliver anholdt, allerede første gang han forsøger sig som hashsmugler. I dag er han klar til at fortælle, at dén version ikke var helt sand.

»Jeg var en idiot, for dengang var der jo ikke nogen, der tjekkede én, når man skulle flyve. Man kunne komme løbende ud fem minutter før afgang. Så jeg havde allerede tre gange rejst med hash tapet til kroppen. Og så var det, at PLO sprængte de der jetfly i luften i ørkenen, og pludselig blev der indført sikkerhedstjek. Det ændrede virkelig verden«, siger Hayes.

Stone var »virkelig skør dengang«
Da han kom hjem til USA efter flugten, rådede hans amerikanske advokat ham til ikke at fortælle sandheden. Det kunne have bragt ham i problemer i USA, hvis det kom frem, at han havde smuglet hash ind.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og da filmen kom ud og Tyrkiet valgte at efterlyse ham via Interpol, kunne det også bare gøre hans allerede problematiske forhold til Tyrkiet endnu værre.

Samvittigheden over for tyrkerne har plaget ham lige siden. I 2004 stod manuskriptforfatter Oliver Stone frem og erkendte, at han nok havde overdramatiseret rædslerne i Tyrkiet.

Ifølge Hayes skyldtes det unuancerede billede nok, at Stone, »som var virkelig skør dengang«, under arbejdet med 'Midnight Express' var vred over, at ingen ville antage hans manuskript til en film ved navn 'Platoon'.

Tyrkerne passede godt på Hayes
Det gik så ud over tyrkerne. For 10 år siden udløb den tyrkiske arrestordre.

Og for to år siden fik Hayes endelig selv mod og mulighed for at tage til Tyrkiet og sige undskyld. Paradoksalt nok skete det på en kæmpe sikkerhedskonference, som han var blevet inviteret til, efter at et par tyrkiske politibetjente havde hørt ham tale om sine kvababbelser i et interview på YouTube.

»Det var mærkeligt at stå der foran 1.000 betjente og sige undskyld og beklage al den smerte, filmen havde påført dem. Men jeg tror, vi fik hul på noget der. Jeg var der i fire dage, og de passede ekstremt godt på mig døgnet rundt. Der lå ligefrem en og sov uden for min dør. De var virkelig bange for, at nogen skulle gøre mig ondt. Men det gik godt, og det føltes også rigtig godt. Jeg har da ikke lyst til at være lagt for had i en hel nation«, siger Hayes.

Et enkelt råd

Hvad der heller ikke fremgår af den oprindelige film er, at Hayes' bedste ven, Norman, blev dræbt i Tyrkiet, da han kom ned og forsøgte at hjælpe med et andet flugtforsøg. Det og smerten over at have såret sine egne forældre kalder stadig tårerne frem i hans øjne.

»Jeg var så selvoptaget og egoistisk, at jeg ikke skænkede andre en tanke. Det var sex, drugs & rock'n'roll, og jeg havde ladet min pik føre mig rundt i verden. Og pludselig sad jeg der i fængslet og skulle skrive et brev til mine forældre og forklare, hvad der var sket. Det stak virkelig i hjertet. Og det lærte mig noget helt nyt, nemlig at jeg måtte tage ansvar for mine egne handlinger. Det er mit liv, og det må jeg stå ved«, siger Hayes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag bor han i Los Angeles, hvor han forsøger at ernære sig som skuespiller, filminstruktør og forfatter. Han er f.eks. på vej med en bogudgave af de breve, han sendte hjem til sine forældre fra fængslet i Tyrkiet. Og så har han lige hjulpet National Geographic Channel med at lave en ny filmatisering af 'Midnight Express' for at fortælle den sande historie med alle de detaljer, han ikke kunne afsløre i 1970'erne.

Hayes tager også ud og holder foredrag på gymnasier og skriver breve til andre amerikanere, der sidder fængslet i udlandet og er ved at miste modet. Hans råd til dem er enkelt:

»Gør, hvad du vil. Men vid, hvad du gør«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden