»Konklusionen er, at man skal lytte til sin kone. Hun sagde, at jeg skulle sige nej til at hjælpe dig ved at tage ud til DR. Så kunne hun og jeg have spist risengrød i fred og cyklet til koncerten sammen«.
Sådan afrunder indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) sit brev til den DR-journalist, der blev verbalt overfuset under et interview om ryg- og fedmeoperationer.
DOKUMENTATIONLæs brevet med undskyldningen her(eksternt link)
I optagelsen, som blev bragt i gårsdagens udgave af '21 Søndag' og er blevet lagt ud i sin fulde længde på Danmarks Radios hjemmeside her til morgen, tænder Haarder af og bruger udtryk som »røvhul«, »dumme svin« og »lort«, fordi han mener, at DR-journalisten spørger til nogle arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen, som Haarder efter eget udsagn ikke har en chance for at kende til.
Journalisten spørger flere gange til arbejdsgrupperne og understreger, at det må være ministerens ansvar at kender til arbejdsgrupperne, hvortil Bertel Haarder svarer, at han ikke har haft tilstrækkeligt med tid til at fremskaffe et fyldestgørende svar.
LÆS ARTIKEL
DR forsvarer kontroversielt Haarder-klipBertel Haarder begrunder sin frustration således:
»Min stress-situation opstod, fordi jeg skulle i Domkirken med min kone, og fordi du ikke som aftalt kom ud til min bopæl. Du opfordrede mig indtrængende til at forlade aftensmaden (min livret risengrød) for at suse ind til DR«.
»Du sagde, du havde spurgt min presserådgiver om udvalget. Hun bekræftede, at de nye retningslinier var forberedt i et udvalg. Hun vidste ikke, der var tale om to udvalg, og at du ville spørge mig om det. Derfor var jeg totalt uforberedt på spørgsmålet«, skiver han i brevet.
SKRIV
Skriv: Er det i orden, at DR bringer optagelsen af Haarder?Ministeren erkender imidlertid, at det var forkert at reagere så voldsomt i interviewet.
»Det ( de ovenstående omstændigheder, red.) undskylder selvfølgelig ikke mine hårde ord, som jeg troede var fra mand til mand og ikke blev optaget. Jeg synes blot, du skal vide, at den afbrudte aftensmad, min ventende kone og de to brudte aftaler samt en slem migræne i anmarch var årsagen til min stressede adfærd«, skriver Bertel Haarder.
fortsæt med at læse



























