0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nej tak til drejebøger for interview

Ministre har magt, men ikke ret til at skrive interviewets drejebog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DALSGAARD MIRIAM (arkiv)
Foto: DALSGAARD MIRIAM (arkiv)

Drejebog? Det er altså et ministervilkår i et demokrati at få irriterende spørgsmål, skriver Anette Claudi.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Færre skal opereres for fedme og dårlig ryg'.

Sådan lyder overskriften på den pressemeddelelse, som Sundhedsministeriet sent fredag eftermiddag sender ud til pressen.

Bertel Haarder er citeret for flere synspunkter på problemstillingen, og i bunden af meddelelsen er der de sædvanlige kontaktoplysninger til pressechefen.

Det er altså Sundhedsministeriet og ministeren selv, der har en dagsorden, som de gerne vil sætte. Det er værd at have i baghovedet, når man skal vurdere ugens mest omdiskuterede og sete tv-klip med fnysende og bandende Bertel Haarder.



TV-avisen er et af de medier, der helt naturligt reagerer på pressemeddelelsen, og som vel helt efter ministeriets egen drejebog får en aftale om et interview med ministeren.

Danmark er det land i verden, der har næstflest fedmeoperationer, og nu skal det tal ned med 40 procent – det er det budskab, som ministeren gerne vil have ud – og det får han også samme aften i TV-avisen klokken 21, hvor han optræder i tre korte klip fra interviewet med ministeren.

To aftener senere får DR’s nyhedsseere så indblik i hele interviewet – der ikke helt kørte efter ministerens drejebog.

En grænseoverskridende oplevelse at overvære en af landets magtfulde mænd tænde helt af, fordi han bliver stillet et spørgsmål, han ikke er forberedt på.



»Dumme svin«, »du behandler mig som lort« og »røvhul« er blot nogle af de ikke tv-stuerene skældsord, Bertel Haarder lader hagle hen over DR-journalisten.

Journalisten spørger Bertel Haarder, hvorfor de ikke afventer, at den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der er nedsat til at se på fedmeoperationerne, kommer med sit bud på løsninger.

»Jeg ved ikke en skid om den arbejdsgruppe«, siger Haarder.

Hans raseri skyldes, at han ikke på forhånd havde fået at vide, at journalisten ville spørge til arbejdsgruppen. Omvendt påstår journalisten, at han havde nævnt det for Haarders spindoktor.

Sundhedsministeren får sagt, at sådan en type spørgsmål kun kan stilles i Sundhedsstyrelsens kontortid og ikke en fredag aften, hvor interviewet foregår.

Men hov, hvorfor foregår interviewet en fredag aften? Fordi Sundhedsministeriet vælger at lægge nyheden ud op mod klokken 17 en fredag. Og hov, det er vel næppe journalistens skyld, at ministeren ikke er indholdsmæssigt klædt på til en dagsorden, ministeriet selv har sat?

Selvfølgelig kan og skal en minister ikke vide alt om, hvad der foregår i hans ministerium eller styrelse.

Men så kan han jo bare svare, at det ved han ikke noget om. Spørgsmålet om arbejdsgruppen er både logisk, relevant og oplagt. Det ligger direkte inden for emnet og berettiger på ingen måde ministerskældud.

Det er altså et ministervilkår i et demokrati at få irriterende spørgsmål. Og med ministermagten følger ikke retten til at skrive interviewets drejebog



At Bertel Haarder overhovedet kan synes, det er et urimeligt spørgsmål, afslører desværre, hvor meget kontrol med spørgsmål ministre ønsker. Og hvor detaljerede og betingelsesfyldte politiske interviewaftaler efterhånden er blevet.

Man kan ikke sige meget godt om det råbende optrin, der foregik for rullende kameraer i gangarealerne i DR Byen, måske lige bortset fra at det er glimrende med et fokus på tendensen til alt for mange forhandlinger mellem journalister og politikere om, hvilke spørgsmål der må stilles, og hvilke der ikke må.

Det er kun en måned siden, vi kunne opleve en arrig integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, tale nedsættende til de journalister, der tillod sig at komme med kritiske og afklarende spørgsmål til pointsystemet for udlændinge.

SKRIV

»Det, jeg her siger, er, at der er nogle journalister, der aldrig vil kunne få point til familiesammenføring, for de kan ikke engang læse dansk«, sagde en sur integrationsminister for kørende kameraer.

Heller ikke statsministeren var tilfreds med spørgsmålet fra en TV 2-journalist. Han blev rigtig vred. Det syntes ledelsen på TV 2 ikke skulle ses af nogen, og derfor blev episoden slettet og aldrig sendt.

Irriterende spørgsmål er altså et vilkår for ministre i et demokrati . Med ministermagten følger ikke retten til at skrive interviewets drejebog. Til gengæld følger forpligtelsen til at styre – også sig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere