Glorien lyste næsten, da DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, forleden kunne fortælle danskerne, hvorfor DR valgte at offentliggøre Bertel Haarders minutlange nedsmeltning for åben skærm.
Bertel Haarder havde godt nok tabt besindelsen og dermed formentlig også bevidstheden om, at hans dionysiske raseri blev filmet ord for ord, ed for ed.
Men nyhedsdirektøren skar igennem: Hele interviewet skal ud. Fordi danskerne skal have »mulighed for at se, hvordan samarbejdet mellem journalister og politikere nogle gange er«.
Åbenhed er godt. Enig, Haagerup. Den skinbarlige og uorkestrerede sandhed er at foretrække.
Glæden var derfor stor, hvis det ikke var for Haagerups lille »nogle gange«.
For Haagerups noble princip om journalistisk åbenhed rækker åbenlyst ikke ind i himlen.
Nyhedsdirektøren har næppe tænkt det længere, end at han nok selv skal bestemme, hvornår hele klip lægges ud.
Seerne kan trygt regne med, at DR lægger ucensurerede, afslørende klip ud. Når det passer dem. Når underholdningsværdien måske er stor nok eller interviewofferet blotter sig i tilstrækkelig pinligt omfang. Hvem ved.
Underholdningsværdi leverede den harmdirrende Haarder i hvert fald til ug.
Men Haagerups åbenhed er ikke fem flade øre værd, medmindre den gælder begge veje. Skal vi tro på, at Haarder-interviewet er andet end et billigt stunt til gavn for seertallet, bør DR sikre, at alle deres klippede interview fremover lægges ud i deres helhed.
Uanset om de er skudt til TV-avisen, Kontant eller Deadline. På den måde vil seerne altid kunne føre justits med, hvad journalisterne vælger at klippe til og fra.
Og klipper, det gør de journalisterne. Deruda’. Mere end seerne drømmer om.
For klippede interview er måden at skære ind til benet, få tempo og gerne også dramatik. Jo, klippede interview kan være nødvendige og velanbragte, men grundlæggende repræsenterer de en asymmetri. De giver journalisten en indiskutabel fordel.
Journalisten kan nemlig ensidigt vælge de passager ud, hvor interviewpersonen fumler med ordene, tøver eller tørrer sig for panden – og nøjes med at vise dem. Omvendt kan han fravælge de passager, hvor han måske ikke selv gør god figur. Journalisten har magten.
Selvfølgelig er der massevis af eksempler på fin, loyal klipning, men sandelig også det modsatte. DR’s Kontant tillader f.eks. kun båndede og klippede interview.
Ucensurerede liveinterview er bandlyst. Findes ikke. Hvorfor mon? Tja, måske fordi de bliver for langhårede og derfor ude af trit med Kontants konceptuelle behov for tempo og drama.
Seerne er med de klippede interview i journalisternes vold. Nogle gange med stor gavn, andre gange ikke. Problemet er, at seerne ikke aner, hvad der klippes til og fra.
DR’s programetik taler om fairness. Klippede interview er i afsættet ikke fair.
Det kan Haagerup rette op på ved at lægge alle hele, uklippede interview ud på DR’s site. De korte, klippede versioner kan de bringe, lige så meget de vil.
Bare seerne får muligheden for at sammenligne med den ucensurerede version. Først da kan Haagerup pudse sin glorie.
fortsæt med at læse
