Med en bunke vinyler under armen, kaffe på kanden og en ambition om at have hele den rytmiske musikhistorie siddende på rygraden indtog DR’s nye, digitale radiokanal P6 Beat i sidste uge landets DAB-radioer, smartphones og computere.
Bag kanalen er bl.a. kendte radiostemmer som Camilla Jane Lea, Carsten Holm og Det Elektriske Barometers Alicia Jordanova og Lucia Odoom, men også en garvet DR-kraft som Jan Sneum samt Informations Ralf Christensen er med under fanerne.
Spektret er bredt, og kanalen sender 24 timer i døgnet i en blanding af værtsstyrede programmer og det såkaldte musikflow ’Mærk lyden’, der udelukkende præger de playlistebårne timer her imellem.
Fra Kool & The Gang og Bruce Springsteen over Fleet Foxes til Nirvana. Obskure knaldperler og store klassikere. Ikke dårligt.
Flere anekdoter og mindre fansnak
På programsiden er koloritten også til at få øje på.
Jan Sneums rolige røst er en autoritær formidler i den hyggelige rodebutik ’Sneums garage’, hvor der er plads til japansk garagerock såvel som lyden af en estisk bonde, der spiller bukkehorn.
Og så lyder næste søndags tema om den psykedeliske rocks store antihelt Roky Erickson som noget af et scoop.
Decideret befriende er det helt overordnet, at der ingen baggrundsmuzak spilles mellem numrene i programmerne.
Undtagelsen er ’Album’, hvor Ralf Christensen og Kristian Leth fra The William Blakes spiller et album i sin helhed, imens der fabuleres frit. Ideen ligner på papiret enhver musikelskers våde drøm.
Men i praksis kunne man godt savne flere anekdoter og mindre mængder duperet fansnak.
For selv om lørdagens klassiker, The Smiths’ ’The Queen Is Dead’, er en både stor og vigtig plade, blev det en kende ensformigt konstant at blive mindet om, at Morrissey er en fantastisk tekstforfatter.
Det blev heller ikke lige slået fast, om det nu var The Smiths’ tredje eller fjerde album, og sådan noget skal der altså være styr på.
Til gengæld excellerer d’herrer Leth og Christensen i smittende entusiasme og kommunikationsiver.
Kunne de måske, efter ’Kosmo’ på P2 (hvor Christensen var styrmand) blev lukket ned, overtales til at kanalisere denne ud i et program tilegnet ny musik? Evnerne er der.
Naturtalent bag mikrofonen
Et andet forfriskende bekendtskab er programmerne ’Sort Søndag’ og ’Black Beat’, der begge bestyres af Anders Bøtter, som tidligere huserede på DAB-kanalen DR Rock med sin tempofyldte og troværdige levering af heavyrock til folket.
Han er et naturtalent i et radiostudie og sprudler af viden og indsigt, så det er en ren lyst at lytte til – selv uden nogen forkærlighed for tons og tråd.
Bøtter har helt sikkert hevet en god sjat trofaste heavyhoveder med over på P6 Beat, der dog helt overordnet set allerede har fået en varm modtagelse.
Efter bare én uge i den digitale æter har kanalens Facebookside fået flere ’likes’ end den mægtige brøleabe P3, og der er bestemt også noget at komme efter.
Siden bærer tydeligt præg af, at interaktion med lytterne betyder meget. Bevares, det samme gør P3.
Men hos P6 Beat kan lytterne selv være med til at præge dele af sendefladens musikalske output, hvilket den primært playlistestyrede P3 hverken kan eller vil tilbyde.
P6 Beat er nærmere P1 – bare for musikelskere. Og mon ikke det er en af årsagerne til, at lyttere fra hele landet har overdænget førnævnte Facebookgruppe med kærlighedserklæringer til den nye kanal?
Meget tyder på, at kongeriget har savnet en radiokanal, der som udgangspunkt ikke er bange for at tage musikken seriøst. Og det har vi fået. Men det er lige før, den fylder for meget.
Kærlighed til musik er svær at formidle
Det lyder mavesurt. Men selv om parolen lyder, at »P6 BEAT er for de nysgerrige, der gerne vil overraskes, og de, der gerne vil have mere at vide bagom musikken«, så forekommer der i flere af programmerne en række numre, der bliver spillet i streg uden nogen særskilt introduktion.
Det virker underligt, når nu netop værterne fremstår både passionerede og velinformerede.
Som lytter kan man godt sidde tilbage med en fornemmelse af, at det indimellem er lidt ligesom at have sat sit eget digitale musikbibliotek på shuffle.
Hvilket kan være nok så interessant. Men når man nu ved, at der sidder kræfter som netop Anders Bøtter og også den imponerende ordjonglør Tue Track, der på forunderlig vis forbandt kiksekage med hiphop i sit program i søndags, bag mikrofonen, så kunne man godt have håbet på lidt mere baggrund.
Det er ikke nok at sige, at en sang er ’fantastisk’, selv om den er det.
Kærlighed til musik er pokkers svær at formidle. Men den er til stede på P6 Beat, og det kan mærkes.
fortsæt med at læse
