Engang ventede hun, ligesom veninderne, på, at han kom forbi. Drømmemanden. Den eneste ene. For det var jo sådan, Di Ponti og hendes kammerater havde lært, at eventyret var: Pige møder dreng, pige og dreng gifter sig og lever lykkeligt til deres dages ende. Men eventyr er som bekendt eventyr. Virkeligheden er en ustyrlig størrelse fuld af tvivl og begær, frihedstrang og forelskelse, konflikter og kærlighed, fascination og frustration, store følelser og ditto egoer, jalousi og alt det jazz. Derfor skrev Di Ponti sit eget eventyr. Og når den 28-årige forsker går hjem fra Niels Bohr Institutet, hvor hun netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling på Center for Naturfilosofi og Videnskabsteori, går hun ikke hjem til mand og børn. Hun går hjem til den ene af sine to kærester. »Det er en stor befrielse. Vi deler kærlighed, respekt og ærlighed. Jeg har ingen hemmeligheder i mine kærlighedsforhold. Jeg lever med en følelse af at stå ved mig selv, og jeg sover godt om natten. For jeg vil ikke opgive at være lykkelig«, siger Di Ponti. Slap kærligheden fri Hun voksede op i Portugal, i en storfamilie med seks søskende, bedsteforældre, der var strenge katolikker, og forældre, som Di Ponti kalder ’akademiske hippier’, og som i modsætning til alle hendes klassekammeraters forældre ikke var gift.
Hendes barndom var fuld af mennesker, og allerede som stor skolepige spekulerede Di Ponti over, hvorfor man kunne og måtte elske lige så mange familiemedlemmer og venner, som man havde lyst til at knytte sig til, mens man åbenbart kun måtte elske én partner. Alligevel forsøgte hun at rette ind: »I mange år kæmpede jeg med min indre prinsesse, som bare sad og ventede på, at prinsen på den hvide hest skulle komme og finde mig«. Så valgte Di Ponti at slippe sig selv og sin kærlighed fri. Handler ikke om sex I noget, der kan ligne et ekko af 1960’ernes dogme om ’fri kærlighed’, har hun været kæreste med en mand og en kvinde, som var et par, og i dag lever hun i et nyt forhold med to mennesker, hvoraf den ene har anden kæreste – som i øvrigt også har en anden kæreste. Men nej, det er ikke som i 1960’erne, og nej, det handler ikke om frihed til at dyrke sex i flæng, understreger Di Ponti:
