0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mathias Christensen
Foto: Mathias Christensen

Polyamori. Fysikforskeren Di Ponti lever med to kærester. Tidligere var hun kæreste med en mand og en kvinde, som var et par. »For mig at se er polyamori en blanding af etik og lyst. Vi vil gerne være dybt involverede i hinanden«, siger hun.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogle gange er én kæreste bare ikke nok

Den polyamourøse bevægelse vinder frem som alternativ til skilsmisse og utroskab.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Engang ventede hun, ligesom veninderne, på, at han kom forbi. Drømmemanden. Den eneste ene.

For det var jo sådan, Di Ponti og hendes kammerater havde lært, at eventyret var: Pige møder dreng, pige og dreng gifter sig og lever lykkeligt til deres dages ende.

Men eventyr er som bekendt eventyr. Virkeligheden er en ustyrlig størrelse fuld af tvivl og begær, frihedstrang og forelskelse, konflikter og kærlighed, fascination og frustration, store følelser og ditto egoer, jalousi og alt det jazz.

Derfor skrev Di Ponti sit eget eventyr. Og når den 28-årige forsker går hjem fra Niels Bohr Institutet, hvor hun netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling på Center for Naturfilosofi og Videnskabsteori, går hun ikke hjem til mand og børn. Hun går hjem til den ene af sine to kærester.

»Det er en stor befrielse. Vi deler kærlighed, respekt og ærlighed. Jeg har ingen hemmeligheder i mine kærlighedsforhold. Jeg lever med en følelse af at stå ved mig selv, og jeg sover godt om natten. For jeg vil ikke opgive at være lykkelig«, siger Di Ponti.

Slap kærligheden fri
Hun voksede op i Portugal, i en storfamilie med seks søskende, bedsteforældre, der var strenge katolikker, og forældre, som Di Ponti kalder ’akademiske hippier’, og som i modsætning til alle hendes klassekammeraters forældre ikke var gift.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden