»God fornøjelse, det er en tidsrøver!«, siger en kollega med et bedrevidende smil, da han hjælper mig med at downloade app’en wordfeud. Men helt ærlig; en digital udgave af scrabble, hvor afhængighedsskabende kan det være? Det er, da jeg to dage senere vågner om morgenen og er opfyldt af en overvældende lykkefølelse over ordet ’xylofon’, at jeg opdager, noget har forandret sig. To dage med iPhonen limet fast til hånden. To dage, hvor telefonopkald bliver ignoreret, sms’er forbliver ubesvarede, og Facebook er hensat i rollen som forsømt stedbarn. Nu gælder det kun wordfeud – en fejde på ord – et spil, hvor der ikke er andet at vinde end æren, men den er også det hele værd. Der var engang, da spil foregik på et bræt. Med venner eller familie bænket omkring et bord, måske i en skihytte, måske efter en grillaften i sommerhuset, måske bare til en hyggeaften derhjemme. Det var spil som matador, ludo, dam, sænke slagskibe eller scrabble. Derefter kom vidensspillet trivial pursuit og strategispil som risk og axis & allies. Og de senere år har mange af vores spil foregået på computer, PlayStation, Xbox, Wii og så videre.
Og ikke mindst på mobiltelefonerne, der først tog klassiske videospil som tetris eller kabaler op, og siden kom de mere avancerede spil som angry birds og canabalt frem via Android- og iPhone-telefoner.
