De kan noget med musik vores svenske naboer. Det har været kendt i årtier. Særligt når det gælder grandprix, er de bare jättebra.
I grandprixverdenen er det inden for de sidste år gået op for flere af deltagerlandene, at det kan være en fordel at 'købe' sig til succes ved at få nogle udenlandske sangskrivere til at kreere en vaskeægte grandprixørehænger.
Derfor er der svenske sangskrivere bag 10 af årets 42 bidrag ved Det Europæiske Melodi Grand Prix.
Derudover er Sveriges egen artist Loreen med sangen 'Euphoria' af bookmakerne udråbt til at løbe med sejren på lørdag, når det store finaleshow finder sted i Aserbajdsjans hovedstad Baku.
Sverige 'vandt' sidste år
Rent faktisk kan aserbajdsjanerne takke Sverige for, at grandprixherlighederne i år finder sted i den tidligere sovjetrepublik.
Det var nemlig svenskerne Stefan Örn og Sandra Bjurman, der stod bag vindersangen 'Running Scared' sunget af duoen Ell og Nikki.
Men hvad er det egentlig, de kan med grandprixmusik, som Danmark ikke i ligeså høj grad har formået i europæisk sammenhæng?
Ifølge Politikens musikredaktør, Simon Lund, er nøgleordet på fire bogstaver: ABBA!
Særlig visetradition
Simon Lund mener, at der er tre årsager til, at ABBA har banet vejen for Sveriges grandprixsucces.
For det første gjorde ABBA det muligt, at man som svensker overhovedet kunne forestille sig, at vinde Eurovisionen. Det lagde grunden til flere sejre til Herreys, Carola og Charlotte Perrelli (tidligere Charlotte Nilsson).
For det andet var ABBA en del af den svenske visetradition, hvor den enkle melodi står stærkt. Det har de smittet flere generationer af svenske popsnedkere med: man skal ikke gemme sine hooks væk, men stille dem forrest. Lige meget om man som Europe laver hård rock eller Ace Of Base leger med reggae.
Grandprix-Soluna i Baku: Eurovision har aldrig været mit endelige målFor det tredje blev ABBA verdensstjerner uden for Eurovisionens reservat, og dermed koblede de ikke melodigrandprix af som folkelig underholdning en gang om året, som vi eksempelvis ser det herhjemme, fortæller han.
Dansk grandprix er en syntetisk bamse
Vores traditioner er generelt bundet op på dansk-top navne, fra Gustav Winckler og Otto Brandenburg til Tommy Seebach og Søren & Kirsten, vurderer Simon Lund.
»Flere fine sange har vundet, men af kritikerne på parnasset er en melodigrandprixdeltager stadig lidt som at kramme med en syntetisk bamse, man har vundet på Bakken. Hvilket det også er nogle gange«, siger han og tilføjer:
»I Sverige er Melodifestivalen derimod en stor og seriøs begivenhed med fire delfinaler for fulde sportsarenaer og høje tv-seertal, før deltagerne til den endelige finale er fundet. Derfor kan man også se et rock-band som The Ark eller danske Sanne Salomonsen stille op«.
Vi er på rette vej
Simon Lund mener, at det danske melodigrandprix har bevæget sig i den retning de seneste par år, hvilket årets vinder, Soluna Samay, der har Remee, Chief-1 og Isam B fra Outlandish som sangskrivere, er et tegn på.
Sverige er bare stadig år foran i dét ræs.
Når Sverige derfor har hel anden stærk kultur omkring grandprix og derfor ender ret ofte tæt på førstepladsen, så bliver det hurtigt attraktivt for andre deltagerlande at hyre svenske sangskrivere.
Italien ligger lunt i svinget
Svenske Loreen skal bevise, om hun også er publikums og grandprixjuryens favorit på torsdag i den anden semifinale. Danske Soluna Samay er med i den første semifinale tirsdag.
Hvis begge sangerinder går videre fra semifinalen, skal de optræde igen ved det store finaleshow.
LÆS OGSÅ De er ikke kun skøre i Rusland: Her er de ti mærkeligste bidrag til Melodi Grand Prix
Italien, der vendte tilbage til grandprixet efter 13 års fravær sidste år, er bookmakernes to'er. I år er det Nina Zilli, der synger nummeret 'L'Amore È Femmina'.
Ruslands bedstemødre Buranovskiye Babus indtager bookmakernes tredjeplads, mens Serbien og Storbritannien er tippet til at blive fire og femmer.
Russiske pop-bedstemødre går verden rundtDanmark må nøjes med en sjetteplads fra bookmakerne, efterfulgt af Spanien, Island, Irland og Tyskland.
Det er tv-seerne fra alle 42 lande, der har halvdelen af stemmerne, mens grandprixjuryerne bestemmer resten.
fortsæt med at læse
