Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Kulturminister. Marianne Jelved overtager Kulturministeriet efter Uffe Elbæk, der i går valgte at gå af.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jelved har aldrig sagt meget om kultur: »Jeg blander mig jo alligevel«

Politiken.dk har samlet en håndfuld af den nye kulturministers udsagn om kultur.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jamen, hvad ved jeg om boligpolitik, finanslove, kulturpolitik og uddannelse? Jeg blander mig jo alligevel«.

Citat: Marianne Jelved (R), daværende partiformand i Politiken, 27. februar 1999.

Udtalelsen er sigende for Jelved, 69 år og en af folketingets mest erfarne politikere. For det kan godt være, hun ikke ved alt, men derfor kan man jo godt blande sig alligevel.

Det vil dog være en overdrivelse at sige, at Danmarks nye kulturminister er en af de mennesker, der har udtalt sig mest om kulturområdet herhjemme.

LÆS OGSÅ

Nej tak til kanon
Politiken Research har samlet et et udpluk af, hvad Marianne Jelved, gennem tiden har sagt om det område, hun nu skal stå i spidsen for.

»Jeg vil hellere diskutere, hvilken kulturpolitik vi skal føre for at skabe virkelig kvalitet. Er det en kanon, der giver os ny dynamik og sikrer, at vi får kunst, der kommer ind under huden? Jeg tror det ikke«.

Om kulturkanonen. I Politiken, 10. december 2004.

»Radikale Venstre vil, at Danmark skal kunne gå forrest og vise vej til en fremtid, som alle i Danmark har del i. Det er noget, vi har gjort før i vores historie, da vi gik fra enevælden til demokratiet, hvor almuen blev et folk, og hvor folkeoplysningen og folkehøjskolerne skabte et selvbevidst folk, der skabte forpligtende fællesskaber af myndige mennesker, som satte den tids problemer til debat og formede en fælles fremtid. Vi har rod i en kultur, som har skabt fællesskaber og fremdrift. Kulturen og historien er det kit, der binder mennesker sammen, og som gør det muligt, at vi sammen kan løfte en udfordrende fremtid med nogle store omstillinger. Og det vil vi gøre«.

Ved Folketingets åbningsdebat 4. oktober 2012.

Et rigt kulturliv

»Danmark skal være et dygtigt land, hvor der investeres i børn og unge, i uddannelse og forskning. Vi skal leve af at skabe, bruge og dele viden. Danmark skal være et dygtigt land, hvor der investeres i børn og unge, i uddannelse og forskning. Det kræver dybest set et rigt kulturliv og mange kunstnere og kulturfolk, frisind og storsind. Generøsitet skal præge kulturpolitikken. Kreative, åbne og spændende miljøer trækker andre kreative mennesker med mange talenter til fra ind- og udland. Når Danmark opleves som et åbent land«.

Indlæg i Politiken, 22. oktober 2003.

»Vores historie viser den gamle og særegne vilje hos flertallet til at sikre et mindretal mulighed for at forme deres liv på et andet grundlag end flertallets. Det er Grundtvigs frihedstradition, der holder ved. Danskerne har lært at organisere sig i forpligtende fællesskaber for at være fælles med ligesindede om det, der optager dem. Den historisk betingede kultur vil vi gerne fastholde som en væsentlig del af vores fælles nationale kultur og selvforståelse«.

I kulturbattle i Berlingske, 19. oktober 2012.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden