Kulturstop. At fastfryse kulturområdet er ikke til gavn for nogen. Tegning: Philip Ytournel

Kulturstop. At fastfryse kulturområdet er ikke til gavn for nogen. Tegning: Philip Ytournel

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det er på tide, kulturpolitikken hives op af kummefryseren

Den siddende regering har afløst det Foghske skattestop med et kulturstop.

Debatindlæg

Siden regeringsskiftet har kulturpolitikken været et fastfrosset område.

Det har været umuligt at trække nye midler til kulturen på grund af den økonomiske krise. Og det har været umuligt at omprioritere væsentligt i de eksisterende midler på grund af… ja, på grund af kulturfolks evner og viljer til at gå amok i pressen, hvis man tager noget fra nogen for at give det til nogle andre.

Da det undtagelsesvis lykkedes at forhandle en yderst beskeden bevilling til en yderst påkrævet artistuddannelse, skabte det så meget ballade, at det endte med at koste en kulturminister.

HENRIK MARSTAL

Resultatet er, at der på det kulturpolitiske område har været endog meget stille. Længe.

Ingen ideologiske projekter a la kanon. Ingen nye initiativer. Ingen beslutsomme valg eller prioriteringer.

Den siddende regering har afløst det Foghske skattestop med et kulturstop.

Man kan spekulere: Er kulturstoppet resultatet af et tiår, hvor den tidligere regering overophedede værdidebatten, så den gik over alle bredder og pludselig også omfattede kulturdebatten?

LÆS DEBAT

Har den nuværende regering en interesse i at lægge alt dødt, der handler om værdier – lad det være udlændinge eller spillefilm, værdier er det, og det er ikke dét, som vi skal diskutere, mens velfærdssamfundet reformeres?

Det er nok for konspiratorisk at påstå, at det er udtryk for en bevidst strategi. Men en ubevidst strategi kan der vist godt være tale om. Hvis man kan have sådan en.

I dag er det åbenlyst for enhver, at skattestoppet ikke var i nationens økonomiske interesse. Det var god og effektiv politisk kommunikation. Men som skattepolitik var det en katastrofe, der medvirkede til at gøre den økonomiske krise i Danmark langt værre, end den behøvede at være.

Kulturpolitik handler om, hvordan vi danskere skal forstå og forholde os til den verden, vi bor i. Og hvem vil påstå, at den verden ikke er i brølende forandring i disse år?

Det var ikke fordi, at VK-regeringen ikke var advaret af deres egne venner.

For eksempel skrev den borgerlige kommentator Niels Krause-Kjær tilbage i 2007 en klumme med titlen 'Så stop dog det skattestop!' Her skrev han blandt andet: »Hvorfor er det lige, at daværende socialdemokratiske skatteminister Ole Stavads skattereform fra 1990'erne er så genial, at den skal ophøjes til religion og oven i købet er blevet en del af Venstres principprogram?«.

På samme måde, som Niels Krause-Kjær gjorde det i 00’erne, mener jeg godt, at jeg kan tillade mig forsigtigt at advare den siddende regering: At fastfryse et helt politikområde er ikke til gavn for hverken området, borgerne eller nationen.

Kulturpolitik handler om, hvordan vi danskere skal forstå og forholde os til den verden, vi bor i. Og hvem vil påstå, at den verden ikke er i brølende forandring i disse år?

Der er digitalisering og globalisering, sociale medier og sociale konstruktioner, der er forsømte forår i Arabiens lande og forsømte muligheder for kultureksport til de nye vækstøkonomier. Der er masser af nyt at lave kulturpolitik om og med.

Jeg vil bringe et enkelt ydmygt eksempel.

Der kan tænkes mange andre: Seeatre. Et privat initiativ, som filmer og digitaliserer teaterforestillinger, således at de kan bevares for eftertiden og streames over internettet. Det er ikke det samme som at gå i teatret, fuldkommen som en optagelse af en klassisk koncert ikke er det samme som at sidde i rum med symfonikerne. Men det fungerer.

Systemet er gennemtestet, og det virker.

Det gør teater tilgængeligt for mennesker, der ikke nåede at se forestillingen, eller som bor i en anden by. Det gør det muligt for skoler og uddannelser at undervise i teaterforestillinger og opgive dem som pensum. Biblioteker kan låne forestillinger ud. Handikappede, ældre og gravide kan pludselig se teater.

Særligt vellykkede forestillinger kan undertekstes og eksporteres.

Hele branchen støtter initiativet, for de har været ordentlige og systematiske og forhandlet alle rettigheder på plads med de faglige organisationer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er intet mindre end et fremragende initiativ. Det er ovenikøbet en teknologi, hvor Danmark kan være bannerførende globalt.

Det er tid til at sætte nye kulturpolitiske initiativer i søen

Og det bør da blive en national scene. Hvem siger, at der kun kan være én nationalscene? I Norge har de tre. I Frankrig har de utallige.

Det Kongelige Teater er nationalscenen i det fysiske rum. Seeatre er nationalscenen i det digitale rum – en scene, der optager de bedste danske forestillinger til gavn og glæde for nutiden og eftertiden. Det er åbenlyst, at det er et godt projekt, som vi skal have sat i søen.

LÆS MERE

Men er det ikke frygtelig dyrt? Næ. I den store sammenhæng er det peanuts, vi taler om. Men det er nye midler, for de teknologiske muligheder til at gøre det har aldrig eksisteret før.

Det er tid til at udvise godt gammeldags politisk mod og handlekraft. Det er tid til at sætte nye kulturpolitiske initiativer i søen. Det er tid til at genåbne den kulturpolitiske kummefryser. Seeatre er et åbenlyst eksempel, men der er mange flere.

Enten må der findes nye midler til området, eller også må der (gys) prioriteres i de eksisterende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce