Næsten halvdelen – 46 procent – af artiklerne og indslagene i de danske medier ’rammer ved siden af skiven’ i et nyt eftersyn, som skal måle journalistisk kvalitet. Kun 1 procent rammer plet, mens 54 procent rammer ’inden for skiven’. Det viser et pilotprojekt med en analyse af 6.328 indslag og artikler fra 2010 taget fra et bredt udsnit af nyhedsmedier fra aviser over netmedier til radio og tv. Under udvikling Pilotprojektet er lavet af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet samt professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School. »Hovedparten af disse medier modtager vel at mærke offentlig mediestøtte, så her er bestemt plads til forbedring«, lyder det.
LÆS OGSÅ Læserne svigter ugeblade og magasiner
Professor Anker Brink Lund vil foreløbig ikke at sætte navn på de medier, som indgår i undersøgelsen, fordi en række af dem foretrækker anonymitet, så længe der er tale om et pilotprojekt.
»Vi er stadig i gang med at udvikle systemet, som skal måle, om medierne lever op til målsætningerne for de 6,4 milliarder kroner, de får i mediestøtte. Samtidig – og nok så vigtigt – er det publicistiske serviceeftersyn tænkt som et værktøj, som medierne kan bruge til at blive bedre til at ramme plet med deres journalistik«, siger professor Anker Brink Lund.
Medier vil ikke have karakterer
Det er første gang, forskere herhjemme drister sig til at bedømme, om indslag og artikler har en værdi, der kan retfærdiggøre mediestøtten og pressens specielle privilegier som ’den fjerde statsmagt’.
Projektet er kontroversielt, fordi flere mediehuse har kaldt det det statsstyring og smagsdommeri at give karakterer for journalistik. Netop nu arbejder et udvalg under ledelse af tidligere finansminister Henning Dyremose på et forslag til en reform af mediestøtten, som skal være klar 1. oktober.
I projektet får den enkelte historie fra et til tre point. et point uddeles for væsentlighed for samfundet og borgerne, et point for relevans for brugerne og et point for fascination.
Får historien kun et point, rammer den ved siden af »den publicistiske skydeskive«, som forskerne udtrykker det.
For eksempel vil en Christiansborghistorie om miljø typisk få point for væsentlighed. Hvis mediet henvender sig til en målgruppe med interesse for miljø, får den også point for relevans.
Endelig vil historien kun få point for fascination, hvis den er journalistisk godt fortalt – for eksempel ved at inddrage en stærk menneskehistorie, som kan trække læserne ind.
