Findes der en formel for den perfekte historie? Det perfekte eventyr? Tja, hvad med en fortælling om en lille dreng med ildrødt hår? En dreng, der trodser sine forældre og går sine egne veje i vrede. Klædt i omvendt dynejakke vandrer han alene ud i den mørke skov. Forældrene fortvivles, hjemegnen søger efter ham og tror ham død. Men pludselig, efter præcis et døgn, dukker han op i et skovbryn mellem høje træer, hvor en rytter til hest har fundet ham. Drengen burde være døden nær efter en nats vandring. Men den gæve fyr spiser bare et par chokoladestænger og drikker en tår cola. Det helt rigtige navn til sådan en helt er: Holger. Noget tyder på, at det faktisk er en perfekt historie. I hvert fald sprængte både B.T. og Ekstra Bladets netaviser deres egne rekorder, da treårige Holger blev fundet i mandags, og fik flere læsere end nogensinde før – henholdsvis 1 og 1,5 millioner.
Nordjyske Stiftstidende – det første medie, som kunne fortælle nyheden – gik simpelthen i sort i en time, fordi hele landet pludselig kastede sig over regionalavisens netside. Tv-journalister græd for åben skærm, uniformsklædte betjente jublede. Mennesker, der et døgn før ikke anede, at drengen Holger eksisterede, kneb en tåre, som om de kendte ham. En arketype Spørger man nogle af landets fremmeste specialister i spændingsplot og manuskripter, er der gode grunde til, at netop historien om Holger slår alle rekorder.
