»Jeg har altid talt meget alvorligt med mine børn og lavet meget lidt fis med dem. Der er en tendens til, at man taler meget fispræget og underholdende med børn, men jeg synes, det er interessant at tale alvor med dem, for det er de overraskende gode til. Prøve at forklare ting og høre, hvordan de forstår dem. Uden at infantilisere og forenkle. Et barn på fire år kan godt forstå principperne i mangel på demokrati i Burma og besværet med at overgå til demokrati efter generationer uden. Og det er spændende nok uden at blive hæftet op med klovnenæser«.
»Chili forstår jeg ikke. Hvad fanden er ideen med det? Det er fint nok, at mad er krydret. Paprika forstår jeg godt. Men chili?! Hvorfor skal det smerte at spise?«




























