Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Exit. Pernille Nordtorp var i farezonen i forrige weekends 'X factor'. Hun blev dog reddet af sin mentor Remee. Samme opbakning skal hun ikke regne med at få fra de borgerlige medieordførere, der har set sig gale på det internationale underholdningsformat..
Foto: Anton Unger

Exit. Pernille Nordtorp var i farezonen i forrige weekends 'X factor'. Hun blev dog reddet af sin mentor Remee. Samme opbakning skal hun ikke regne med at få fra de borgerlige medieordførere, der har set sig gale på det internationale underholdningsformat..

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgerlige kræver opgør med 'public underholdning': DR skal stramme op

Der er for meget underholdning på DR's sendeflade, mener de borgerlige partier.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindre ’X Factor’ og flere oplysende nyhedsmagasiner. Fronterne er trukket skarpt op, inden forhandlingerne om en ny medieaftale går i gang.

De borgerlige partier mener, at Danmarks Radio skal på kur og være smallere. Statsradiofonien må tilbage til kernen af public service og koncentrere sig mere om kvalitet end om underholdning.

»Der er sket en skævvridning i forhold til vægtningen af spillefilm og underholdning. Det går ud over andre opgaver, som DR er mere forpligtet til at løfte. Det skal vi have strammet op på«, siger Morten Marinus, medieordfører for Dansk Folkeparti. Han mener især, at DR 3 skal indhegnes, og at ’X Factor’ er blevet dårligere.

LÆS OGSÅ

»Hvad jeg kan se er, at kvaliteten de seneste to sæsoner er faldet betydeligt«, siger han og henviser til en undersøgelse, der viser, at unge primært ser ’X Factor’, fordi Blachman nedgør deltagerne eller kommer med sjove bemærkninger, og egentlig ikke for deltagernes musikalske udvikling.

Medieforliget skal fastlægge fordelingen af licensindtægterne, og samtidig skal man nå til enighed om en ny public service-aftale, som bestemmer, hvordan DR skal opfylde sine forpligtelser. Men der er endnu lang vej til en aftale, fordi parterne ikke er enige om, hvad DR skal være for danskerne.

Slankere og mere målrettet
Venstre mener ligesom DF ikke, at DR skal have så bredt et spillerum – hverken når det gælder indhold eller platforme. Derfor er DR’s nyeste idé om en streamingtjeneste med udenlandske film på DR NU også rigtig dårlig, siger medieordfører Ellen Trane Nørby (V):

»DR skal ikke bruge licens på at købe rettigheder til amerikanske film for så at lave en videoboks, hvor danskerne kan streame film. Man skal bruge licensen på at producere godt danskproduceret kvalitetsindhold«, siger hun og peger på, at der ikke er balance i sendefladen, som det er nu.

Mette Bock, medieordfører i Liberal Alliance, der er tidligere programredaktør på DR, mener, at mediehuset skal droppe »at lave det hele til alle«. Den opgave skal de private medier løfte.

»Jeg ser et slankere og mere kvalitetsfokuseret DR, hvor vi kan målrette ressourcerne mod programmer, som det brede marked ikke kan levere i dag«, siger medieordføreren og henviser til debatprogrammer og kulturprogrammer.

Ligesom Morten Marinus mener hun, at DR 3 har slået fejl.

»DR skal være banebrydende og nytænkende i forhold til, hvad fremtiden bringer, og det er ikke særlig nytænkende at introducere en ungdomskanal som traditionelt flow-tv. De unge bruger tv on demand nu«, siger hun og peger på, at seernes gennemsnitsalder er midt i fyrrerne.

En 'Kloge-Åge-kanal'
Medieordførerne er enige om, at Danmarks Radio skal samle Danmark. Men hvordan man gør det, er der vidt forskellige opfattelser af. Mens Morten Marinus mener, at ’X Factor’ har udlevet sig selv, frygter de røde, at DR kun bliver en kanal for de klogeste.

»Danmarks Radio skal ikke være en 'Kloge-Åge-kanal' for 10-20 procent af befolkningen. Vi vil have en kanal for 100 procent af befolkningen og ramme bredt. Vi er ikke parat til at lave et snævert public service-begreb, hvor vi afgrænser os væk fra underholdning som ’X Factor’«, siger medieordfører for de radikale Zenia Stampe.



Özlem Cekic fra SF bakker op. DR skal ikke begrænses, men være for alle uanset baggrund og uddannelse. Når man betaler over 2.000 kroner i licens, kræver det, at DR leverer et bredt indhold til alle platforme, lyder det.

»Det er både unge, gamle og nydanskere, der betaler til Danmarks Radio, og derfor er det også vigtigt, at de laver noget specifikt til de unge, for alle skal have noget for pengene. Og DR står stærkt«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstrefløjen roser DR

Netop de unge blev tilgodeset, da DR sidste år lancerede ungdomskanalen DR 3. Kanalen har siden været til stor diskussion, for mens Liberal Alliance mener, at man har overset fremtidens on demand-tv, er der ifølge Dansk Folkeparti alt for meget underholdning.

Derfor bør man sætte en maksimumgrænse på, hvor mange film eller udenlandsk indhold kanalen på sende. Troels Ravn, medieordfører for Socialdemokratiet, er af en anden mening. Han roser DR 3 og er imponeret over, hvordan de har løftet opgaven. Samtidig peger han på, at han ikke vil blande sig i, hvad DR bringer.

LÆS OGSÅ »Vi skal ikke sidde på Christiansborg og detailregulere Danmarks Radio. Jeg har tillid til, at programredaktionen og de ansvarlige prioriterer rigtigt«, siger han, og i Enhedslisten er man enig. »Det er underligt at blande sig i, hvilke programmer DR sender ud. Jeg synes, de skal have nogle principper, som de skal køre efter. Og så må vi løbende forhandle med DR, så de kan gøre det så godt som muligt«, siger Jørgen Arbo-Bæhr, medieordfører for Enhedslisten.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden