Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Historie. Odense Adresse Kontoirs Efterretninger 2. januar 1772 med »Tanker På Aarets første Dag«.
Foto: Statsbiblioteket i Aarhus

Historie. Odense Adresse Kontoirs Efterretninger 2. januar 1772 med »Tanker På Aarets første Dag«.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

400 års danske aviser bliver digitaliseret

Statsbiblioteket er i gang med et af verdens største avisdigitaliseringsprojekter.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Før skulle man på biblioteket, bede om mikrofilm, rulle filmen frem og tilbage og vide præcis, hvad man ledte efter i hvilken avis og på hvilken dato.

Med et gigantisk, nationalt avisdigitaliseringsprojekt på Statsbiblioteket i Aarhus bliver det nu muligt at søge frit på navne, steder eller begreber i den del af kulturarven, der hedder gamle aviser.

LÆS OGSÅ

Af de 991 aviser og 100 millioner avissider, Statsbiblioteket har liggende fra 1600-tallet og frem, vil 32 millioner avissider blive digitaliseret, og de første bliver tilgængelige, allerede inden året er omme. Man behøver ikke engang at lette sig og finde et forskningsbibliotek:

Fra den hjemlige computer kan man lede efter en bestemt feltherre i 1864 og se, hvordan hans strategi blev vurderet af hans egen offentlighed, eller man kan søge på den franske revolution og læse, hvordan den blev opfattet i samtiden.

Det er et kvantespring for forskere, nørder, slægtsforskere og almindeligt nysgerrige borgere på jagt efter fortiden. Eller som projektleder på Statsbiblioteket i Aarhus Karen Williams siger om projektet, der er et af verdens største digitaliseringsprojekter af aviser fra mikrofilm:

»I vores verden svarer det til at tage de første skridt på månen«.

Statsbiblioteket har det nationale ansvar for at opbevare den del af kulturarven, der er i avisformat, og i kældrene under bogtårnet ved Aarhus Universitet står reol på reol på reol med de 65 millioner sider, der er på mikrofilm.

»Kjøbenhavns Aftenpost 1801-02«, står der på en papkasse. »Königlich Priviligirtes Intelligentzblatt, Eckernförde 1821« står der med en sært dragende titel på en anden, som igen står i nærheden af reol 15 med »Fyns Amts Avis 1979«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søg frit i hele historien
Alle aviser skal indlevere hver udgave, og Statsbiblioteket både opbevarer papirudgaven og mikrofilmer den, så folk kan allerede i dag møde op og bede om at læse gamle avisartikler.

»Men de skal vide, hvad de leder efter. Det nye bliver, at man vil kunne søge frit i hele teksten«, siger sektionsleder for avissamlingen, Martin Lund, med et nik ned mod nogle store aluminiumskasser: Derfra henter et firma i Hamburg mikrofilm, portion for portion.

De skannes i Hamburg, og via en elektronisk rejse til Indien, hvor ord og tegn gøres søgbare, køres mikrofilmene tilbage til Aarhus. Bl.a. en særbevilling på finansloven på 16,5 millioner kroner over tre år har gjort det hele muligt.

De første »få hundredtusind sider« er skannet ind. Det er sider fra Jyllands-Posten og Bornholms Tidende, ikke fordi bibliotekarerne har vurderet, at de er vigtigere end andre, men de har været hurtigst til at indgå aftaler, forklarer Karen Williams. I første omgang er det kun mere end 140 år gamle aviser, som gøres frit tilgængelige hjemmefra, mens yngre tekster kræver en tur på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut.



Reglen om ophavsret siger, at den, der har ophavsretten, skal have været død over 70 år, før der er fri adgang. Statsbiblioteket har skønnet, at ophavsretshavere dengang typisk blev 70 år, hvilket betyder, at man skal i alt 140 år tilbage – altså til 1874.

Men for hvert år frigives en ny årgang aviser, og der er forhandlinger med CopyDan om at gøre aviser helt op til 1910 eller 1920 tilgængelige.

Lederen af Statsbiblioteket, Svend Larsen, tillægger projektet, der løber frem til 2016, stor betydning:

»Det bliver en uvurderlig kilde til den danske historie, og også folk, der interesserer sig for sproget, får et kæmpe materiale«, siger han.

En uafhængig forsker, der har beskæftiget sig med digitalisering af kulturarven, cand.scient.bibl. Henrik Dybdahl, er lige så begejstret:

»Det bliver en kolossal lettelse, at man kan søge i teksten. I dag skal man sidde og spole frem og tilbage i mikrofilmene. Det er helt håbløst«, siger han. Fandt skarpretteren

Søren Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad har mærket på egen krop, hvad forskellen er på digitalisering og ikkedigitalisering. Han fandt eksempelvis i Kierkegaards optegnelser en bemærkning om, hvordan en henrettelse blev beskrevet i medierne, men der var så mange aviser i Kierkegaards samtid, at en søgning efter avisartiklen var uoverskuelig. Ved en stædig og besværlig indsats fandt Peter Tudvad faktisk i Lollands-Posten fra 5. marts 1846 en imponeret beskrivelse af, hvordan »Skarpretter Dyring med megen Accuratesse« havde udført henrettelsen, og artiklen fortalte dels om samtidens syn på dødsstraf, og dels hjalp den Tudvad med at datere Kierkegaards optegnelse præcist.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Aviser er eminente som kilder til forståelse af, hvordan begivenheder, som vi først senere har vundet en mere objektiv og dækkende forståelse af, blev oplevet i samtiden«, skriver Peter Tudvad i en mail til Politiken. I dag må han som forsker vurdere, hvor dyrt det vil være, og hvor mange dage han skal bruge på at rejse efter kildemateriale. Peter Tudvad glæder sig derfor til det, han kalder »et tigerspring inden for den historiske forskning«. Fremover vil han kunne finde gamle artikler på få sekunder. Og her gemmer sig hele fortællingen om fortidens opfattelse og moral.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden