Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Påpasselig. Alt efter hvilken rolle man har hos DR skal man overveje, hvordan man ytrer sig privat, mener Ulrik Haagerup. Specielt nyhedsværter skal passe på ikke at kompromittere DR's upartiskhed. »Det er altså noget, vi får penge for at være i DR, når det gælder nyhedsformidling«.
Foto: JENS DRESLING

Påpasselig. Alt efter hvilken rolle man har hos DR skal man overveje, hvordan man ytrer sig privat, mener Ulrik Haagerup. Specielt nyhedsværter skal passe på ikke at kompromittere DR's upartiskhed. »Det er altså noget, vi får penge for at være i DR, når det gælder nyhedsformidling«.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DR laver regler for medarbejdernes private ytringer

Adam Holms kontroversielle kronik får DR til at stramme op og lave nye retningslinjer.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup varsler større besindighed og mere omtanke hos ledelsen.

Det sker, efter ombudsmanden har givet DR et par klaps over hånden, fordi mediekoncernen har været klodset i sin håndtering af nyhedsværten Adam Holm, der skrev en stærkt religionskritisk kronik.

LÆS KRONIKEN

»Bliver der nogle særlige sager, hvor nogle træder over stregen, skal vi ikke, som vi gjorde i det første brev, skrive 'du risikerer straf, hvis du gør det igen'. Det kan opfattes som censur, som om ’du må ikke skrive noget, før du får godkendelse af mig’. Det går jo ikke. Det var derfor, vi trak det brev tilbage. Kommer vi i en situation, der ligner, vil vi nok tænke os bedre om«, siger Ulrik Haagerup.

Han påpeger, at private ytringer i et offentligt rum er et minefelt, hvor journalister skal være meget bevidste om deres rolle.

»Vi mener stadigvæk, og vi mener det meget stærkt, at det vigtigste, vi har som nyhedsformidlere, er, at folk stoler på, at vi er fair, uafhængige og upartiske«.

LÆS ARTIKEL

Gavnlig sag

Ombudsmanden har godtaget DR's seneste og dermed sidste skrivelse til Adam Holm, hvor Haagerup udpeger præcis hvilke passager i kroniken, der kan opfattes fordømmende og derfor overtræder DR's etiske retningslinjer. Og selv om det har været en lang og sej omgang med et forløb på næsten halvandet år, mener nyhedsdirektøren, at det har været gavnligt.

»Alle medarbejdere, chefer og journaliststanden og medieverdenen som helhed har kunnet bruge denne her sag til at få øjnene op for den meget vanskelige balance, der findes mellem ytringsfrihed, som er grundlovssikret og gælder alle mennesker – også journalister og værter hos DR - og så den nødvendige begrænsning, der må være, hvis man har et job, hvor man skal være uafhængig og upartisk i sin fremstilling«.

Ulrik Haagerup har, siden kroniken blev trykt i maj 2013, oplevet en række tilsvarende eksempler på medarbejdere, der har ytret sig som privatpersoner på måder, som kan smitte af på den måde, de opfattes professionelt.

»Hvad kan vi tillade os at skrive på Facebook? Kan man – som et tænkt eksempel - tillade sig at tage hjem fra arbejde og skrive på sin Facebook, at ’i dag var jeg ude at interviewe en idiot?’ Det går jo naturligvis ikke. Selvfølgelig må man skrive det, men er det klogt? Og devaluerer det ens værdi som uafhængig reporter? Ja. Det gør det. Derfor skal vi tænke os om«.

Forskel på Monte Carlo og TV-Avisen

DR's ledelse har oplyst til Ombudsmanden, at koncernen har »iværksat organisatoriske og proceduremæssige ændringer vedrørende behandling af sager om medarbejdernes ytringsfrihed«. Hvad det mere konkret går ud på, kan Haagerup ikke gå i detaljer med, men han kan sige så meget, at der aktuelt bliver kigget på medarbejdernes brug af de sociale medier.

»Der er jo forskel på, om man er vært på 'Monte Carlo' eller vært på TV-Avisen. Der er forskellige roller og forskellige kontrakter med seerne. Og på TV-Avisen er der en kontrakt om, at vi er uafhængige og forsøger at se verden med begge øjne, og vi tager ikke stilling selv. Når man er på nogle af de programmer, er det helt naturligt, at der er ting, man ikke gør, så længe man har det job. Og det skal man som medarbejder være opmærksom på, og vi som ledere skal være opmærksomme på, at vi kommunikerer det godt nok, så alle forstår, hvad det er for en opgave vi har«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det der med, at man kommunikerer til sine nærmeste 6.000 venner... Det, vi siger på sociale medier, er at regne som offentlige ytringer i meget høj grad. Og det skal vi jo alle sammen lære«.

I dag er der mange journalister, der skriver i deres profil på Twitter, at deres ytringer udelukkende er for egen regning. Er det ikke en vej uden om problematikken?

»Hvis Ask Rostrup skriver det, og så i øvrigt skriver, at Helle Thorning eller Lars Løkke er idioter, og man bør stemme på den anden, så kan de fleste selvfølgelig godt se, at det må han gerne skrive, men det gør det vanskeligt for ham dagen efter at blive opfattet som upartisk og uafhængig i sin måde at analysere dansk politik på«.

Så løsningen er mere dialog mellem medarbejdere og chefer om private ytringer i det offentlige rum?

»Der var engang et mobiltelefonselskab (Orange, red), der havde et godt slogan, der hed ’samtale fremmer forståelsen’. Og det har denne her sag i hvert fald bidraget til. Så det er godt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden