Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Medier

Netlæsere går mere op i frygt og forargelse end aktualitet

Gamle artikler vælter rundt på de sociale medier, deles, likes og kommenteres.

Medier

»Er han fuldstændig idiot?«. »Enig i hvert et ord«. »Hvem tænker på børnene her?«. »Hallo, 1950'erne har ringet for at få deres livssyn tilbage«.

Diskussionen på Facebook var rasende for nogle uger siden, da en artikel med overskriften 'Jævn vuggestuen med jorden' blev delt. I den argumenterede en psykolog for, at vuggestuer var mishandling af små børn, og at det bedste ville være at indrette særlige institutioner, hvor nybagte mødre skulle tilbringe de første to år af barnets levetid med andre kvinder og børn. For far var ligegyldig i den henseende. Facebookforældrene røg i totterne på hinanden, men ingen af de diskussionslystne havde lagt mærke til, at artiklen var datomærket helt tilbage i 2001.

LÆS OGSÅ

Var der egentlig overhovedet internet dengang, tænkte jeg, da jeg opdagede årstallet. Det var der selvfølgelig, men der var ikke sociale medier.

Fænomenet har ikke rigtig noget navn endnu. Men i denne artikel har vi tænkt os at kalde det 'viralt afterlife'. Det virale afterlife dækker over, når artikler pludselig vælter rundt på de sociale medier, deles, likes og kommenteres, selv om de blev publiceret for flere år siden.

Fortællinger med lang levetid
Da Berlingske ved årsskiftet opgjorde de 10 mest læste artikler fra 2013, toppede 'Da Christian døde' – en fortælling om en etårig dreng, der mistede livet efter at have slugt et batteri. Historien var fra 2009. For et par uger siden var det Politiken-artiklen 'Hvor er pikken henne?' fra 2008 om, hvorfor der er så mange nøgne kvinder i mediebilledet, men ingen nøgne mænd, der pludselig trak 50.000 læsere. Da pædofilisagen fra Tønder igen var oppe at vende i januar, og den misbrugte pige fortalte sin side af historien, gik et gammelt Ekstra Bladet-interview fra 2008 med en pædofil mand, der havde deltaget i overgrebene, viralt.

»Det, de historier har til fælles, er, at de er stærke fortællinger med en lang levetid. De har dybde og rækker ud over tiden. Et barn, der mister livet, bliver ikke en mindre tragisk historie af, at det er nogle år siden. Det er historier, som er provokerende, sørgelige, overraskende eller har noget andet ekstremt i sig, der får den forlængede levetid«, siger Filip Wallberg, journalistisk lektor med fokus på digitale og sociale medier på Syddansk Universitet.

Wallberg er glad for, at jeg ringer for at spørge om de artikler, der dukker op igen uagtet udgivelsesdatoen. Det er nemlig et nyt interesseområde for lektoren.

»Du har ret i, at fænomenet er så nyt, at det ikke har fået et navn endnu. Og der er heller ikke lavet noget forskning endnu. Men det er overraskende, så meget liv sådan en gammel historie kan få, uden at vi rigtig ved hvorfor«.

Wallberg fortæller, at han i al hemmelighed er gået i gang med at prøve at dissekere fænomenet. To dage inden Politiken ringer, har han »fodret sin robot« med 600.000 webadresser og artikler fra netaviserne for at se, hvor mange og hvilke der dukker op igen og igen. 'Robotten', som er en kraftfuld computer på hans universitet, er i gang med at tygge sig igennem den massive datafodring, mens vi taler.

Filip Wallberg fortæller, at der er visse emner, som appellerer ekstra til at gå viralt. Det er børn, børneopdragelse, familie- og kønsliv. Det rammer os lige i klik-hjertet, og så deler vi. Samtidig er Danmark et lille sprogområde, så der skal ikke meget til, for at noget ’går viralt’.

»Det er mest journalister, fagfolk og historikere, der går op i sådan noget som udgivelsesdatoen. Alle andre går mere efter de gode historier, det ekstreme eller noget, der bekræfter og understøtter ens egne holdninger«.

Dårlige mødre og gammel storm
Efterhånden er en del netmedier specialiserede i langtidsholdbare journalistiske fortællinger uden fokus på dato og aktualitet. Som Gawker, Upworthy, Buzzfeed og Viral Nova. På flere af medierne er datoen svær at få øje på, og på nogle af dem er den helt fjernet, så brugerne ikke kan se, om de linker til nyt eller gammelt, når de deler en læseoplevelse med deres netværk. Mange af historierne med et 'viralt afterlife' daterer i øvrigt tilbage til før Facebooks gennembrud, der herhjemme først kom omkring 2009.

»Virale historier fortæller os meget præcist, hvad der er the talk of town. Hvad folk snakker om ved middagsbordene«, siger Filip Wallberg.

Jeg spørger ham om en opskrift. Journalister er jo frygteligt forfængelige og vil gerne læses. Tænk hvis man kunne sætte på formel, hvad det er, der bliver læst og delt og endda dukker op igen år senere?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Så skal du skrive en provokerende historie om, at danske mødre ikke slår til over for deres børn. At de fejler, og derfor ender deres børn som stiknarkomaner og sociale tabere. Mænd bliver slet ikke ramt følelsesmæssigt på samme måde, så bland dem uden om. Skriv en provokerende historie om dårlige mødre«.



Den tygger jeg lidt på, mens robotten tygger på de tunge data.

Det er ikke kun børn, sex, død og nuttede kattekillinger, der går viralt. Vejret er også en topscorer. I februar blev en nyhedshistorie fra Gawker delt helt vildt i USA. Historien handlede om, at der var en kæmpe snestorm på vej mod New York City. Folk gik i panik, frygtede for flyafgange og rejseplaner, læserne delte og tweetede løs, så det mindede om Orson Welles' legendariske radiodrama om et alienangreb, ’The War of the Worlds' i 1930’erne. Men der var tale om en et år gammel snestorm, det var der bare ingen, der havde bemærket i skyndingen. Rod i konversationen


Når avisen for mange læsere ikke længere udkommer dagligt, på papir, med datomærkning og journalistisk prioritering, hvad så? Hvad betyder det for journalistikkens fremtid, at folk selv vælger, hvad de vil læse hvornår?

Lektor og journalist Kristian Strøbech beskæftiger sig med nye medier på Danmarks Journalisthøjskole og kalder det en digital revolution.

»Vi er midt i en enorm omstillingsproces, hvor mediehusene også skal lære værdien af deres arkiver. Det er en gave til journalistikken og medierne, hvis vi kan komme ud over, at vores arbejde kun lever en dag. I dag er de sociale medier en uundværlig distributionskanal for medierne«, siger han.



Strøbech mener, at der også gemmer sig en vis forfængelighed i, hvad vi deler med vores netværk. Vi vil gerne være originale, sjove, provokerende og først med det bedste. Lidt den samme rolle som journalisterne og dagbladene havde patent på tidligere.

»Verden er jo stor, spraglet og skøn, men nogle gange er den slet ikke til at kende i vores normale nyhedsfilter, hvor så meget handler om død, krig og katastrofer. Der er noget befriende i at dele ting, som er interessante og fine om det, der berører os som mennesker. Kort sagt, det væsentlige«, siger Kristian Strøbech.

Han mener, at de gamle virale historier er en naturlig konsekvens af det enorme skift i distributionen af journalistisk indhold, som mediebranchen oplever i disse år. At de gamle medier simpelthen først nu er ved at opdage, at de »pakker historierne forkert« med fokus på aktualitet.



»Mon ikke den her tendens er udtryk for, at rigtig mange ikke finder noget af interesse i det medietilbud, som de døgnaktuelle medier giver dem? De googler i stedet det, der har relevans for dem, eller får indhold via netværket og er ikke skolet til at lægge mærke til, om en artikel om sorg er ti år gammel«, siger han.

Global tendens

På Politiken.dk genudgiver sektionen Magasinet klassikere fra arkivet. Denne form for recirkulering af tidløs journalistik er en redaktionel beslutning. Men de virale afterlife-artikler sker uventet. Som regel ved at en eller anden falder over en gammel artikel under en Google-søgning og sender den ud i sit netværk. I dag kommer en tocifret procentdel af Politiken.dk’s besøg fra de sociale medier. Fænomenet med de virale genkommere kan iagttages globalt og er i vækst. Jeff Jarvis underviser i journalistik på City University of New York med fokus på det digitale. Han fortæller, at han er splittet i forhold til de virale udødelige artikler. »På den ene side bliver jeg irriteret, når nogen ikke har set en populær artikel og behandler den som ny. Det giver rod i konversationen. På den anden side elsker jeg at se uopdagede skatte blive udvundet«, siger han.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han har også bemærket, at flere og flere netmedier ikke sætter datoer på deres indlæg eller skjuler dem godt. »Folk vil på den måde opdage og genopdage og tale om dem og ikke være bekymrede for, hvorvidt en artikel eller idé er frisk, hvilket ideer jo sjældent behøver at være«, siger Jeff Jarvis.

LÆS OGSÅ Flere traditionelle netmedier, som Ekstra Bladet og svenske Expressen, er dog i direkte modsætning til den øvrige udvikling begyndt at skrive før en artikels begyndelse, hvis det er en ældre sag, der er i vælten igen. Tilbage hos Filip Wallberg fra SDU og hans robot er der dukket endnu en ’viral afterlife’-historie op. Det er Berlingskes ’Mig-generationen til forældremøde’ fra 2013 om egocentrerede forældre. »Det bekræfter min tese om, at det især er historier om børn, der går viralt og i øvrigt kommer igen«, siger han og fortæller, at mange tusinde fynske forældre forleden gik amok på de sociale medier. Et billede fra en legeplads med barberblade klistret fast på legetingene var dukket op. Efter syv timer var billedet blevet delt 15.000 gange, hvilket svarer til godt 35 gange i minuttet, og indlægget endte med over 23.000 delinger på Facebook. Det viste sig bare, at legepladsen ikke befandt sig i Munkebo ved Odense, som de bekymrede forældre troede, men derimod i Iowa, USA.








Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce