Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skjult. Jyllands-Postens berømte side med Muhammedtegninger havde overskriftern 'Profetens ansigt', men netop ansigtet er i de fleste steder tildækket på Mediemuseet i Odense. Foto: Mediemuseet
Foto: Mediemuseet

Skjult. Jyllands-Postens berømte side med Muhammedtegninger havde overskriftern 'Profetens ansigt', men netop ansigtet er i de fleste steder tildækket på Mediemuseet i Odense. Foto: Mediemuseet

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mediemuseum censurerer Muhammedtegninger

Selvcensur formidles bedst ved at tildække Jyllands-Postens tegninger, siger kulturarvschef

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Mediemuseet i Odense har man siden 2012 vist den mediehistoriske udstilling ' Magtens Medier – Mediernes Magt ’, hvor et helt afsnit er dedikeret til selvcensur i medierne og til Muhammedkrisen.

Men Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, krisens omdrejningspunkt, er kun vist i stærkt censureret form.

Den omdiskuterede side fra Jyllands-Posten indgår som sløret baggrund i en collage, hvor de 12 Muhammedtegninger er helt eller delvist dækket til, så man blot ser en fod her, en arm der. Ét sted er Muhammeds ansigt dækket af et billede af nogle sandaler med Jesus-motiv, som supermarkedskæden Kvickly trak tilbage i 2003 efter protester, andre ansigter dækkes af tekstbokse og artikeludklip, og Kurt Westergaards Muhammed er helt væk.

Og dét er præcis som det skal være, mener kulturarvschef hos Odense Bys Museer, Jens Toftgaard:

»Det er rent museumsfagligt og formidlingsmæssigt den bedste måde at illustrere problemstillingen på. Hvis vi havde valgt at klippe siden ud af avisen og hænge den op, tror jeg, at det ville tage fokus fra det, der egentlig er vores anledning. Vi er ikke et publicistisk medie, hvor man kan sige, at ytringsfriheden afgøres af, om vi viser den eller ej – vores ærinde er at aktualisere en mediehistorie, og det mener jeg, at vi gør bedst ved hjælp af de her pædagogiske greb«.

Jeg er sikker på, at man i løbet af et par minutter på Google sagtens kan få tegningerne at se, hvis det er det, man vil

Du mener, at den bedste måde at formidle Muhammedkrisen er ved ikke at vise Muhammedtegningerne?

»Ja, det mener jeg. Vi har en collage, hvor den famøse side fra Jyllands-Posten indgår, men den er så netop blevet sløret – så det er en afbildning af, hvad der sker, når der kommer censur og selvcensur – at der er ting, der forsvinder. Det er dels af formidlingsmæssige årsager, og dels fordi vi er ikke interesserede i, at det skal handle om, at vi viser tegningerne eller ikke viser tegningerne«.

LÆS BAGGRUND:

En stor del af museets gæster er skoleelever, og Jens Toftgaard ser det som en vigtig rolle for museet at skabe »reflekterede mediebrugere«, men selv om det et helt folkeskoleliv - ti år - siden, at Muhammedtegningerne først blev trykt, ser han ingen grund til at vise dem nu:

»Vi viser dem ikke nu i vores aktuelle udstilling, men jeg siger ikke, at vi har taget en principiel beslutning om, at vi ikke vil vise dem på et tidspunkt i fremtiden«.

I Lemvig undgår man også tegningerne

Museers forhold til afbildninger af den islamiske profet er igen kommet til diskussion, efter det britiske museum Victoria and Albert Museum i London af sikkerhedsmæssige årsager valgte at fjerne en plakat forestillende Muhammed fra deres online database. På samme vis droppede Hergé-museet i Belgien i slutningen af januar en udstilling med satiretegninger fra blandt andet det franske magasin Charlie Hebdo.

7. januar i år blev netop Charlie Hebdos redaktionslokale i Paris angrebet af to terrorister. Magasinet havde trykt karikaturer af profeten Muhammed, og de to terrorister råbte ifølge vidner citeret hos BBC »vi har hævnet profeten Muhammed« og »Gud er stor« på arabisk under myrderierne. 12 mennesker mistede livet i forbindelse med angrebet på bladet og yderligere fem blev dræbt af en medsammensvoren dagene efter.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Danmark udstiller Davids Samling i København historiske afbilledninger af Muhammed, mens Museet for Religiøs Kunst i Lemvig bevidst har undgået Jyllands-Postens tegninger på en udstilling om religionssatire for ikke at »krænke nogen eller kaste os ud i den provokation, som var forbundet med Muhammedtegningerne«, som museumsdirektør Gerd Rathje har sagt til Politiken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men den slags overvejelser har de slet ikke haft på Mediemuseet, siger Jens Toftgaard fra Odense Bys Museer. Han afviser al snak om selvcensur. Godt nok har de haft PET til at kigge på deres censurerede collage - men først efter, den var lavet

»Selvfølgelig er der nogle særlige overvejelser i forbindelse med det her, og det ansvar tager vi på os. Men jeg mener ikke, at PET i den her sammenhæng har været styrende for vores kurateringsmæssige valg«.

Man kan jo se det på Google

Du synes ikke, at det stiller for store krav til skoleelever, at de skal tyde, at jeres censurering er en metakommentar til mediernes censurering?

»Nej, det tror jeg såmænd godt de kan fange. Og jeg er sikker på, at man i løbet af et par minutter på Google sagtens kan få tegningerne at se, hvis det er det, man vil«.

Gør I ikke jer selv irrelevante som mediemuseum, når man er nødt til at gå på Google for at se det, som det handler sig om?

»Nej, det er netop vores opgave, at man kommer her og får sig en oplevelse og måske bliver interesserede i de emner, vi behandler, så man går hjem og søger videre – enten på vores hjemmeside eller videre på andre hjemmesider – det er da oplagt. Vi har en samling på 114.000 genstande, og vi kan jo gode grunde ikke vise dem alle sammen«.

Nej, men nu er Muhammedtegningerne jo et specifikt tema, som I behandler og bevidst vælger at sløre?

»Ja, det er sandt, som en del af udstillingens tema om censur og selvcensur«.

Og det er kun et formidlingsmæssigt valg og ikke et udslag af selvcensur?

»Det er det«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan man egentlig se tegningerne på jeres hjemmeside?

»Nej, vi har ikke lavet elektronisk opfølgning på udstillingen – ikke specifikt på denne«.

Jens Toftgaard tilføjer via mail: »Når jeg nu har haft lejlighed til at gennemgå vores udstilling vedrørende censur og selvcensur er jeg blevet opmærksom på/kommet i tanke om at Muhammed-tegningerne (siden fra JP) rent faktisk vises kortvarigt i deres utilslørede helhed i en af videoerne som man kan trykke frem på skærmene i udstillingen. Så 8. klasses-eleverne kan altså se, hvad det drejer sig om, hvis de trykker lidt på skærmene«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden