Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Connie Zhou/AP
Foto: Connie Zhou/AP

Datapasser. En tekniker arbejder her mellem googles dataservere i Dalles, Oregon i USA.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatter: Intet er privat på nettet

Pernille Tranberg er på Facebook, men ikke i eget navn. Fremmede kigger med.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I den digitale verden optræder Pernille Tranberg dels under sit eget navn, dels under to dæknavne. For, som hun siger:

»Facebook kan se alt«.

Et dæknavn kræver en ny e-mail-adresse. Men selv under dække skal man ikke fortælle om sit private liv, mener forfatteren til bogen ’Fake it’, som også holder foredrag om big data og digitalt selvforsvar og på sit firma Digital Identitys hjemmeside giver råd om, hvordan man beskytter sig.

»For når nogen bliver fyret på grund af noget, de har skrevet på Facebook, er det næsten altid, fordi en af deres venner har givet det videre til deres chef«.

»Man skal ikke tro, at der er noget, der er privat. Snapchat-beskeder forsvinder heller ikke, så man skal ikke sende nøgenbilleder. Men der er enkelte værktøjer, man kan stole på«, siger Pernille Tranberg, der i stedet for Facebooks Messenger anbefaler chatservicen wickr, som ikke gemmer data.

Målrettet reklame

I øvrigt er likes penge værd.

»Har du købt noget medicin eller læst en artikel på Ekstra Bladet om herpes, kan det kombineres. I USA kan du hos data-brokers købe lister over folk med kroniske sygdomme. Første skridt er så at målrette reklamer imod dig«.

Harmløst måske. Men ikke, hvis man er gravid eller lider af alvorlig sygdom og nødig vil have, at ens arbejdsgiver ved det.

Eller forsikringsselskaberne, som flittigt forsyner sig med data om os. Herunder fotos, vi har lagt ud – eksempelvis af fysiske strabadser, mens vi søger erstatning for skader. Og en amerikansk supermarkedskæde har udviklet en algoritme, der udpeger kunder, som sandsynligvis snart bliver gravide.

»Prisdifferentiering er endnu ikke udbredt herhjemme, men Amazon har længe tilbudt forskellige priser, alt efter hvem der søger. Og hvis du en anden gang søger en flybillet hos flere flyselskaber, vil prisen stige. Ligesom firmaerne ved, at lider du af en bestemt sygdom og bare skal have et bestemt produkt, behøver de ikke at give dig rabat«.

Søger man at leje en bil i Spanien fra Danmark i stedet for fra Tyskland, stiger prisen, forklarer Pernille Tranberg, som derfor bruger en vpn-tjeneste, så det ser ud, som om hun søger fra Tyskland.

Pseudonymer

Og der er andre råd:

Lad kun børn bruge kælenavne på Instagram og Facebook. Opdater i eget navn udelukkende professionelt på Facebook. Et pseudonym kan man udvikle på fakenamegenerator.com. Et program til blokering af cookies i browser downloades på disconnect.me.

Arbejd evt. med flere browsere, så du har en ublokeret til særlige tilfælde. Slå lokationen fra på mobilen, når den ikke bruges, så den ikke sladrer om, hvor du er, når du passerer en gratis wi-fi.

Brug ikke Google, men f.eks. duckduckgo.com eller startpage.com, som ikke gemmer søgninger. Flere tips på license2share.dk.

Krypteret sin mobiltelefon

Ole Tange har krypteret sin mobiltelefon, så samtalerne ikke kan opsnappes og lagres, med en enkel gratis app ved navn Signal – Private Messenger (til Android: RedPhone), for i dag er det billigt at gemme telefonsamtaler eksempelvis for fremmede efterretningstjenester, som senere vil kunne aflytte dem.

»Vi skal regne med, at vi alle sammen bliver aflyttet«, siger Ole Tange, der er it-konsulent i Prosa, hvis medlemmer ganske vist inkluderer dem, der har som opgave at overvåge os, men som har besluttet sig for at dele deres viden med offentligheden, når de synes, at det går for vidt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På en krypteret telefonsamtale kan man stadig se, at vi to taler sammen, men ikke lytte med. Hvis nogen virkelig gerne vil aflytte mine samtaler, skal de bryde ind på min telefon, men dels risikerer de så, at jeg opdager det, dels har de så ikke mine tidligere samtaler«.

Det samlede billede

Overvågningen slipper vi ikke af med, mener Ole Tange.

»For hvis der er penge eller magt i noget, vil nogen bruge det«, siger han.

Men vi kan beskytte os imod en del.

»Du kan sammenligne det med et foto. Hver af de her oplysninger er lige så uskyldige som en pixel i et billede. Men hvis du har en million pixels, fortæller det dig meget om, hvad billedet forestiller«, siger Ole Tange, som ganske vist bruger Google, fordi den er god, men tilgår den via den frie søgemaskine startpage.com, så Google ikke kan se, hvem der søger.

Cookies på hjemmesider blokerer han med et program fra ghostery.com, som også viser ham, hvem der normalt ville få besked om, at han befinder sig på den aktuelle hjemmeside.

Fri software

»E-mails er langt sværere at kryptere. Edward Snowden brugte gnuPG.org, men det er svært at bruge. Og selv om jeg opretter en hotmail og optræder under et pseudonym, kan enhver myndighed blot kontakte Microsoft og få at vide, hvem der benytter adressen«.

Generelt bruger Ole Tange fri software. Det er den bedste sikkerhed for, at der ikke er indbygget en bagdør, som kan misbruges til at aflytte alt, hvad der foregår på ens maskine.

»Min lokation på mobiltelefonen slår jeg fra. Og laver jeg en opdatering på Twitter, er det uden lokation. Så undgår jeg risikoen for, at det kan komme tilbage og skade mig senere«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Facebook er han på. Som Ole Tange. Men, tilføjer han:

»Det er ikke med ægte fødselsdato og ikke alt skal tages for gode varer. Jeg liker også, men kun med min Prosa-hat på, for likes kan røbe meget om dig«.

Og jo flere, der gør sig vanskelige i it-land, desto bedre, mener han.

»Hvis kun de, som har noget at skjule, krypterer, er de lette at udpege. Krypterer alle derimod, kan de ikke overkomme at bryde ind på alle vores telefoner. Og så gør vi plads til Snowden«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden