Professionelle. Har man været udsat for bagvaskelse eller bliver man forfulgte af fortidens dumheder online, kan man købe sig til hjælp fra reputation management-firmaer.
Foto: Ill. Tomas Østergren

Professionelle. Har man været udsat for bagvaskelse eller bliver man forfulgte af fortidens dumheder online, kan man købe sig til hjælp fra reputation management-firmaer.

Medier

Professionelle rydder op i dit navns ubehagelige google-resultater

Et enkelt forkert tweet kan ødelægge alt, og det er dyrt og tidskrævende at ændre. Ekspert frygter, at vi underlægger os selvcensur for at undgå internettets gabestok.

Medier

Er du blevet hængt ud på Twitter, Facebook, i nyhederne eller andre steder online, så det stadig forfølger dig?

Er det stadig en af fortidens dumheder eller synder, der dukker op som første hit i en google-søgning?

Det kan du undgå. Ved at færdes forsigtigt på nettet, det giver sig selv. Men også hvis skaden er sket.

Det er nemlig muligt at styre, eller i hvert fald ændre, hvad der dukker op på den første side ved en googlesøgning af dit navn.

Opretter du profiler på domæner, som vægter højt i søgninger, eksempelvis Google Plus, Facebook, LinkedIn og Instagram, kan du med tiden sikre, at de første mange henvisninger om dig enten er positive eller i det mindste neutrale. Og har du ikke selv indsigt eller overskud til at gøre arbejdet, er der er professionel hjælp at hente. Fra firmaer, som bistår med at reparere et havareret digitalt omdømme.

Som Thomas Rosenstand, der med sit Concept Interest var en af blot to, som for 16 år siden beskæftigede sig med at rette ry og rygte ud for kunder på nettet.

I dag er der hundredvis.

»Der er mange mennesker i alderen fra 40 år og op, som bestrider ganske tunge jobs og har en halv- eller heloffentlig profil, men som ganske enkelt ikke er bevidst om, at der er et problem«, siger Thomas Rosenstand, der i snit bliver bedt om at undsætte to personer hver måned.

Ofte folk, som har været i myndighedernes søgelys for noget ulovligt, og derfor er blevet omtalt offentligt. Dømte klienter tager han ikke. Og heller ikke uafsluttede sager. Men på nettet hjælper en frikendelse ikke stort.

»Vi har aldrig haft Naser Khader som kunde, men lad os nu sige, at han blev mistænkt for at have lavet momssvindel. Det er fandeme en god historie for medierne«.

Halvandet år senere viser en undersøgelse, at mistanken var grundløs. Men hvis man i Google skriver ' Naser Khader', vil der blive ved med at dukke historier op som ' Naser Khader stjæler af kassen'.

»Det må han enten leve med eller have det store dankort frem«, siger Thomas Rosenstand, der har udskrevet regninger fra 10.000 kr. til over 100.000 kr. for såkaldt reputation management.

[tv-1]

Lykkeligt glemt

Før internettet måtte man skrive et læserbrev, hvis man offentligt ville anfægte nogens omdømme. Og, siger han: Dagen efter var det lykkeligt glemt.

»I dag skal en gal person bare oprette et domæne og et webhotel og opsætte en hjemmeside for 1 euro om måneden. Så kan han gå i gang med at lukke al sin galde ud. Og det kan blive liggende, lige så længe han betaler sit webhotel«, siger Thomas Rosentand, som blandt andet havde en kunde, der lod sig rive med i en diskussion på et debatforum.

»Der kom rigtig mange mindre pæne ord på bordet, og nazikortet blev også spillet. Indehaveren af det pågældende debatforum ville ikke slette indlæggene. Og så var der ikke andet at gøre end at gå i gang med en større reputation management-proces«.

For det første skal man huske, at alt, hvad man lægger på nettet, er uden for ens kontrol, siger han. Og at det bliver liggende for tid og evighed.

»Og det er altså ikke fedt, når et ungt menneske fyrer en ordentlig pot hash og tager en bane og fotograferer sig selv, og så to år senere søger job, hvor en hr-afdeling googler ham og finder denne her halvnøgne vind og skæve person«, siger Rosenstand, som for tiden holder nettet under opsyn for to kendte danskere, hvoraf den ene »flere gange om ugen er i fjernsynet«, så selskabet straks kan slå til, hvis noget ufordelagtigt optræder.

LÆS ARTIKEL

Metoden til at reparere på det online omdømme bstår i, at professionelle skriver og promoverer andre, neutrale eller positive artikler om én på forskellige hjemmesider.

»Uden hverken at lyve eller overdrive. Og over tid vil de historier så overtage pladsen på nettet og skubbe de negative nedad«, forklarer Thomas Rosenstand.

Sådan kan man også selv forebygge digitale ansigtstab. Med profiler på domæner, som vægter højt i søgninger og sørger for, at alt, hvad der ligger øverst, når nogen søger på ens navn, enten er harmløst eller ligefrem positivt.

»Hvis du googler mit navn, vil du se, at jeg sidder solidt på de første par sider i Google. Det bør enhver med en offentlig profil sikre sig - enten selv eller med professionel hjælp«, siger Rosenstand og tilføjer: »Vi plejer at sige, at det kun er ingeniører, politibetjente og pensionerede skolelærere, der kommer om på side 2 i en googlesøgning«.

Foto: YTOURNEL PHILIP/Politiken-Tegning

Hjælp for hundredtusinder af dollar

Et eksempel på en privatperson, der havde brug for - og fik - reputation management i helt stor stil, er amerikanske Lindsey Stone.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I bogen 'So You've Been Pubicly Shamed' får hun med forfatteren Jon Ronsons hjælp kontakt til et reputation management-firma, som indvilliger i at tage hendes sag pro bono. Vel vidende at den unge kvinde aldrig selv vil få råd til at betale de hundredtusinder af dollar, som den proffessionelle assistance vil løbe op i.

Lindsey Stone røg i internettets gabestok efter en tur til Washington, D. C., hvor hun sammen med en veninde for sjov upassende billeder foran statuer og skilte. Blandt andet på den militære Arlington kirkegård, hvor en af dem giver fingeren ved et skilt med ' Stilhed og respekt'.

LÆS ARTIKEL

Billedet blev delt. Og delt. Hun blev skældt ud for det værste og truet med voldtægt og mord for sin tilsyneladende antipatriotiske adfærd.

Mistede sit job

En Facebookgruppe, der krævede hende fyret fra hendes job fik hurtigt 12.000 likes, og hendes arbejdsgiver sad ikke kravet overhørigt. Hun blev sagt op og endte med at bure sig inde derhjemme i et år, fordi hun ikke orkede at møde omverdenen ansigt til ansigt efter tilsviningerne online.

Reputation Management-firmaet går til arbejdet ved at oprette en stribe harmløse profiler Lindsey Stone online - på Instagram, Linkedin, Tumblr og andre netværk, som Google rangerer højt. Strategien er, at opdateringerne om hendes hverdag fortalt i aldeles harmløse vendinger, med tiden vil skubbe sagen om Arlington-billedet godt ned på listen over Googles søgeresultater.

Arbejdet er langvarigt, for siderne skal vedligeholdes og opdateres, så Google hele tiden fodres med nyt om den pæne, almindelige kvinde, der med professionel hjælp fremstår helt og aldeles uden kanter eller humor.

En repræsentation af en ret kedelig kvinde, der er svær at genkende for Lindseys Stone venner IRL ( in real life, som nettets indfødte kalder den fysiske verden).

Selvcensuren truer

Og der er da også dem, der frygter, at truslen om internettets gabestok vil få os til at udøve selvcensur, så kommunikationen online ender med at blive en grå omgang. At vi gradvis vil ytre os så uldent, at informationens fri bevægelighed afløses af en høflig udveksling af ligegyldigheder.

»For mig er skrækscenariet, at vi begynder at lave selvcensur, hvor vi undgår at falde uden for gennemsnittet, af frygt for at det kan blive misforstået og brugt imod os«, siger Ole Tange, der er it-konsulent i it-arbejdernes forbund Prosa.

»Vi kan ikke ændre samfundet, uden at nogen går imod strømmen, og den slags initiativ er jeg bange for, at vi mister, hvis vi begynder at føre alle samtaler, som om vi bliver overvåget«, siger han.

Så fornuftige tvivler Thomas Rosenstand dog på, at vi risikerer at blive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så skulle vi jo også se, at folk holdt op med at køre spirituskørsel og begyndte at tage sikkerhedssele på. For vi ved jo også godt, hvad der kan ske, hvis man kører uden sele«, siger han.

Heller ikke Marianne Steen, der med sit firma Prodii hjælper virksomheder og personer med at bygge en digital identitet, tror, at adgangen til at kvaje sig globalt vil resultere i, at vi alle sammen pludselig klapper i.

»Vi skal bare indse, at vi nu alle sammen har fået den magt, som magtfulde mennesker altid har haft. De har jo længe haft adgang til presse og kommunikationsfolk og styrer fortællingen om sig selv benhårdt«, siger hun.

»Nu har vi andre fået de samme værktøjer. Men omvendt også brug for dem. Fordi vi nu på en måde - med Facebook - alle optræder i vores eget personificerede Se og Hør«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce