Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kønsfrit. På svensk Facebook vælger man selv mellem han, hun og hen.

Kønsfrit. På svensk Facebook vælger man selv mellem han, hun og hen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu kan svenskerne være 'hen' på Facebook

Forsker mener ikke, danskerne er interesserede i et tilsvarende kønsneutralt pronomen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Facebook kan man i forvejen vælge mellem mindst 67 forskellige kønsidentiteter - man kan for eksempel være androgyn, transkønnet, både-og, ciskvinde, cismand, have flydende kønsidentitet, genderpivot, være dobbeltkønnet eller af nonkonformt køn og så videre.

Men nu kan svenskerne også vælge at bruge det personlige pronomen 'hen' i deres facebookprofil, når de vil definere - eller snarere af-definere - deres kønnede tilhørsforhold.

Hen, der er en neutral omskrivning for han og hun, kom ind i det svenske sprog allerede i 1960'erne.

Svensk RFSL, Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter, byder den nye indstilling velkommen. Emelie Mire Åsell, der udtaler sig på betingelse af at vi henviser til hende som hen, siger:

»Facebook er en vigtig social arena og på så mange andre steder, som Tinder for eksempel, logger man ind med sin Facebookkonto, hvilket selvklart bevirker, at de andre andre platforme også må blive bedre til at respektere hen. Også selv om de ikke stiller om lige nu, bliver de i al fald opmærksomme på muligheden«, siger hen.

Hen håber nu på, at tiltaget kan få flere til at bevæge sig væk fra de gængse kønsroller.

»Det handler om at få sin kønsidentitet respekteret. I bund og grund handler det om menneskerettighed. Sammen med Facebook har vi debatteret, hvad vi kunne gøre for at få så mange kønsidentiteter med på svensk Facebook som muligt, og altså nu også det neutrale hen. Det er et pronomen, der er ganske kendt i Sverige, men jo mere det bruges, jo bedre er det for transpersoner og for alle der ikke vil købe ideen om, at du skal føle dig som den krop du har. Hen har stor neutral betydning, og så kan det anvendes til at lade et barn være et barn, og ikke en han eller en hun. Man giver dem frihed«, siger hen.

Også på dansk Facebook er et muligt at være kønsneutral i og med at man i sin profil kan lade fremgå, at det er 'personen' der har fødselsdag i dag, oplyser Facebook.

I Sverige tager strukturen kampen

I Danmark findes der ikke et ord, der svarer til hen, og fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel mener næppe, at hen eller et lignende kønsneutralt pronomen vil have meget appel på Facebook her.

»Mange synes snarere, det er lidt latterligt med det svenske hen. Umiddelbart virker det heller ikke som om, at vi har brug for et hen. Vi er nok lidt mindre besatte af identificerende betegnelser. I Sverige er det almindeligt, at strukturen tager sin del af kampen, man har staten, eller Facebook, mere inde over, mens vi er individualisterne, de uformelle. Jeg tror, det er en meget svensk-dansk ting. Men det er klart at 'hen' giver en frigørelse i forbindelse med køn i og med, at man kan bruge et ord som hjælp til at styre udenom stereotyper, som for eksempel at mænd ikke må græde og vise følelser«, siger Anne Dencker Bædker fra Instituttet for Fremtidsforskning.

De mange valgmuligheder opfatter hun som et tegn på den »rasende hurtige« individualisering, der sker i samfundet lige nu.

»Vi skilter med vores identitet, også med kønsidentiteten, vi er noget særligt og meget specifikt, og heraf opstår andre og mindre fællesskaber end de brede, vi er vant til«.

Anne Dencker Bædker vil ikke tage stilling til om det gør os lykkeligere.

»Det frigør, at kunne definere sig selv, men jeg ved ikke om man kan sige, at vi bliver lykkeligere af det«.

Kom lige - venner

I dag bruger flere svenske børnehaver hen for at undgå en tidlig definering af barnets køn. Enkelte danske børnehaver bruger heller ikke kønsspecifikke udtryk, i Jordkloden på Nørrebro, for eksempel, undgår man udtryk som 'kom lige drenge'. I stedet siger man 'børn', 'venner' eller bruger børnenes navne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligestillingens grand old woman, Karen Sjørup, hilser hen-muligheden på Facebook velkommen, men da vi ikke har noget tilsvarende dansk ord, der gør at vi kan genkende det i sproget, vinder det ikke umiddelbart indpas her.

»I Sverige har man fået indarbejdet en vis opfattelse af, at hen kan bruges, hvis man ikke føler sig forbundet med et bestemt køn eller en særlig seksualitet. Og hvis man ikke ønsker at stå frem med sit køn eller synes det ikke er af betydning i sammenhængen«, siger kønsforskeren, der er lektor på RUC.

Nu har man i årevis skulle flage sin seksualitet, erkende hvad man er og være stolt af det. Er hen-bevægelsen ikke lige det modsatte - at krybe ind i skabet igen?

»Man kan godt sige, at der er et intetkønsoprør i gang i modsætning til tidligere tiders kønskamp. Måske inspireret af det globale antidiskriminationsbevægelse, hvor man ikke vil skelne på etniticitet eller køn«, siger Karen Sjørup, der hæfter sig ved, at man i Danmark viger tilbage fra etniske identifikationer.

»Mens man i USA med det samme går ud og siger, om den mistænkte er sort eller hvid, holder vi os helt tilbage med det. Til gengæld har man længe i USA kunnet definere sig selv ved kønsbetegnelsen other frem for male eller female, hvor de fleste herhjemme nok stadig vælger mand eller kvinde. Måske er det den påvirkning, der er på vej hertil«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden