Forskere forsvarer DR: Børnesatsning er helt rigtig

ramaskrig. DR's børnesendeplan er kommet voldsomt i vælten efter flytningen af den hæderkronede 'Fjernsyn for dig'-udsendelse.
ramaskrig. DR's børnesendeplan er kommet voldsomt i vælten efter flytningen af den hæderkronede 'Fjernsyn for dig'-udsendelse.
Lyt til artiklen

Danmarks Radio gør egentlig alt det rigtige for at fastholde danske børn ved tv-skærmen. Det mener Lotte Nyboe, der forsker i unges brug af medier ved Syddansk Universitet. Også selv om det kan virke paradoksalt oven på en uge, hvor indbakken for klager til DR var ved at sprænges efter at DR valgte at aflive ’Fjernsyn for dig’ – tv til de 3-6-årige – klokken 17.30, lige før aftensmaden.

LÆS ARTIKEL Forældre raser: Hvorfor har DR droppet 'Fjernsyn for dig'?

I stedet bliver alt børne-tv fra DR nu sendt fra ’landet Ramasjang’ og kun en time om dagen, fra 16 til 17, vises noget af det på DR 1.

Forsker kendte intet til flytning
»Ramasjang-landet er et rigtig godt bud på en platform, hvor børn kan boltre sig. Du kan se tv, spille spil, søge information og så videre. På den måde følger det tidens trend om, at det skal være en oplevelsesplatform«, siger Lotte Nyboe.

»Overgangen til Ramasjang er en transitperiode, hvor DR skal have gjort børnene og ikke mindst forældrene opmærksomme på, hvor de kan finde det gode børneindhold henne«. Men DR har været alt for dårlige til at gøre opmærksom på flytningen, mener Lotte Nyboe. »Selv jeg, som studerer børns brug af medier, blev meget overrasket, da jeg uden varsel fandt ud af, at min pige på seks år ikke kunne se ’Fjernsyn for dig’ i starten af januar. Jeg havde ingenting hørt«. DR slog igen med et Ramasjang I 2004 sad DR 1 og TV 2 til sammen på 60 procent af den tid, danske børn tilbragte foran fjernsynet, viser en rapport fra mediebureauet Mindshare.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her