Da TV 2 i oktober 1988 begyndte at sende, sad jeg og heppede på reklamerne.
Endelig, omsider og efter mange trængsler var reklamefjernsyn kommet til Danmark – efter sigende som det sidste land i verden, bortset fra Albanien.
Hvilken menneskelig lykke var det ikke at kunne boltre sig i visuelle advertissementer for bananer, tandpasta, vaskemidler og diverse hårplejeprodukter med eksotiske liposomer samt høre en bomuldsjyde falbyde sine dundyner til fordelagtige priser?
LÆS OGSÅ Professor: Opskriften på TV 2’s succes for 25 år siden virker ikke i dag
Og jublen ville næsten ingen ende tage. For ikke alene var der reklamer og nyheder med friske fyre og dejlige piger på skærmen.
Det var, som om den store verden sendte sit pust ind i stuen med amerikanske gameshows som ’Lykkehjulet’, hvor præmierne faktisk var værd at vinde, og om fredagen kunne man ligefrem – som 25-årig – overveje at blive hjemme for at se ’Eleva2ren’, fordi det faktisk var tv-underholdning, som talte til andre end Otto Leisners jævnaldrende.
En tiltrængt forandring
TV 2 lukkede danske tv-seere ind i en verden, man havde været forholdt adgangen til – på samme måde som sovjetborgerne til dollarbutikkerne med Marlboro-cigaretter, Coca-Cola og ordentlige jeans.
Af den grund blev eventuelle ideologiske hensyn og kulturpolitiske holdninger lagt på is. Det var noget andet. Og noget andet var i den sammenhæng noget rart.
Eksperter: TV 2 fejrer 25 år, men befinder sig »i en slags tomrum«Så da stationen på Kvægtorvet i Odense ret hurtigt konkurrerede det tidligere monopols på mange måder langt mere vitaminrige fjernsyn ud på et rangerspor, forstod man det godt.
Dansk fjernsyn trængte til TV 2, som fodboldlandsholdet trængte til Sepp Piontek et lille årti tidligere.
Der kom liv i sportsudsendelserne, nye korrespondenter fra verdens afkroge – selv vejret var efter sigende bedre på den ny kanal.
Den elskede opkomling
TV 2’s ankomst til det danske mediebillede signalerede ikke alene monopolbrud, men først og fremmest generationsskifte.
Og derfor knuselskede hele nationen selvsagt opkomlingen, som også æstetisk var mere i overensstemmelse med tidsånden, som jo var skiftet fra EU-fjendsk vadmel til yuppie-inspireret liberalisme.
Konkurrence er godt, fordi det tvinger alle aktører til at strenge sig an og dermed skaber mere kvalitet, lød mundheldet. Og en tid lang holdt parolen faktisk også ved nærmere eftersyn.
Danmarks Radio blev nødt til at tage sig ganske gevaldigt sammen for bare at holde en nogenlunde seerandel; man blev nødt til at forholde sig til en virkelighed, hvor kanalvælgeren pludselig kunne bruges til andet end at slukke for kassen.
TV2 kørte med klatten
Og TV 2 kørte med klatten. ’Sport i 2’eren’ opdaterede en virkelig kedelig genre.
Man fandt på at lave tv-julekalendere for voksne: først med revisorparret Berit og Flemming, dernæst den folkekære ’The Julekalender’ og siden bizarre historier som ’Juletestamentet’, hvor Dr. Dante-ironi og ’Twin Peaks’-uhygge invaderede det ellers så tuttenuttede format.
Da historien fik spolet sig frem til 1996, kom ’Go’ morgen Danmark’ til med tv til morgenkaffen. Kulturradikalerne lavede hønserøven af bar forargelse.
Skulle nu også den højhellige morgen med ristet brød og Darjeeling spoleres af disse massemedier? lød det mismodigt. Ja, det skulle den, svarede danskerne med fjernbetjeningen.
DR holdt på fast i børnene
Men DR kom stærkt igen. Man holdt fast i børnene og de helt unge seere på et område, hvor TV 2 aldrig kom ind i kampen: B&U-afdelingen.
Og langsomt, men sikkert aktiverede man dramaafdelingen i kampen om familierne søndag aften. Da ’Taxa’ i 1997 indvarslede DR’s dramaguldalder, var det også begyndelsen til enden på TV 2’s regimente som toneangivende.
TV 2 skulle skabe konkurrence og give os mere og bedre fjernsyn. Vi fik det første. Ad åre i langt højere grad, end vi havde forestillet os, med alle de kommercielle kanaler.
Men spørgsmålet er, om vi fik det sidste.
Overlevelsen i et nyt mediebillede
I dag er alle de smalle programmer – det, man kunne kalde kernen i public service, nemlig det, markedet ikke automatisk ville sørge for af sig selv – sparket ud på de niche-kanaler, såvel TV 2 som DR har etableret for at konkurrere med sig selv.
Det er tankevækkende, at TV 2’s største succeser i disse år er gamle koncepter: ’Vild med dans’, ’Hvem vil være millionær’, mens DR har størst succes med ’X Factor’, ’Kender du typen’, ’Hammerslag’ og lignende halvgamle travere.
TV 2’s værste konkurrent er ikke længere DR og vice versa.
Begge er under voldsomt pres fra streamingtjenesterne, som tilbyder alting, altid, alle vegne.
LÆS OGSÅ DR og TV 2 frygter konkurrencen fra Netflix
TV 2’s store udfordring i de næste 25 år bliver ikke at at tage kampen op mod DR, men at overleve i en medievirkelighed, der er radikalt anderledes end den, stationen blev indstiftet til at lufte ud i.
Sølvbryllup er ikke noget uproblematisk jubilæum. Det kan enhver samlivsterapeut og skilsmisseadvokat tale med om.
fortsæt med at læse
