Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Påvirket. »Papiraviserne er tydeligvis mere påvirket af den digitale omstilling end de æterbårne medier«, siger Medieutredningens leder, Anette Novak, der dog ikke mener, at aviserne dermed har en dødsdom hængende over hovedet.
Foto: CHRISTIAN KLINDT SØLBECK (arkiv)

Påvirket. »Papiraviserne er tydeligvis mere påvirket af den digitale omstilling end de æterbårne medier«, siger Medieutredningens leder, Anette Novak, der dog ikke mener, at aviserne dermed har en dødsdom hængende over hovedet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk rapport: Gamle medier har det svært

Demokratiet er truet, og traditionelle svenske nyhedsmedier går en udfordrende tid i møde de næste fem-ti år, påpeger en svensk medierapport.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ser svært ud for de traditionelle medier og for deres demokratiske rolle i fremtiden. Inden for de næste fem-ti år vil flere papiraviser lukke helt. Samtidig får store, globale virksomheder som Facebook og Google et stærkere og stærkere greb om mediemarkedet, og når de f.eks. filtrerer indholdet på deres platforme, svækkes demokratiet.

Det er nogle af de punkter, der tegnes op i en analyse, som den svenske Medieutredningen, nedsat af den svenske regering, netop har præsenteret.

Medieutredningens slutrapport med forslag til, hvordan man skal håndtere den ny medievirkelighed, lander i april næste år.

»Papiraviserne er tydeligvis mere påvirket af den digitale omstilling end de æterbårne medier«, siger Medieutredningens leder, Anette Novak, der dog ikke mener, at aviserne dermed har en dødsdom hængende over hovedet.

»Laver man en prognose over oplagsudviklingen, vil papiraviserne i Sverige enten udkomme med længere mellemrum, eller også lukker de inden for fem-ti år. Men det er ikke det samme, som at virksomhederne forsvinder; de går i stedet over til digitale og mobile kanaler. Og det behøver ikke være lig med døden«, siger Anette Novak, der dog mener, at digitaliseringen kan aflæses i det journalistiske indhold:

»Der er skåret meget ned, der er færre journalister, som har flere arbejdsopgaver og mange platforme, man skal levere til, og det påvirker indholdet negativt«.

Diagnosen er rimelig klar

Et andet punkt, Medieutredningen slår ned på, er globale, kommercielle giganter – som f.eks. Google og Facebook. Dem bør man holde et vågent øje med, siger Anette Novak.

»Der er en del udfordringer på det område. Det bliver jo en offentlig sag, når den demokratiske samtale flytter ind på platforme, der ejes af kommercielle aktører, som ikke hører under svensk lovgiving. De synes jo, de har deres forretningshemmeligheder – f.eks. filtrerer de den demokratiske samtale ud fra principper, som borgerne ikke har kendskab til – men det er et problem, når markedsaktørernes rettigheder og behov stilles over borgernes rettigheder og behov. Der må vi selvfølgelig tage vare på borgernes rettigheder«, siger Anette Novak, der understreger, at den svenske regering ønsker »et så bredt og pluralistisk medielandskab som muligt«.

Journalistisk guldalder

Selv om punkterne i Medieutredningens analyse er møntet på et svensk medielandskab, kan der trækkes direkte linjer til det danske medielandskab, mener professor Peter Bro, der er leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

»Der er grund til at se sort på det. De slår ned på en række af de ting, vi også diskuterer herhjemme: at mediemarkedet bliver fragmenteret, og at sammenhængskraften i forhold til demokratiet bliver atomiseret, fordi der er så mange steder, man kan få information i dag«, siger Peter Bro, der plejer at fortælle sine studerende, at de lever i journalistikkens guldalder:

»Men det er ikke sikkert, at det er en guldalder for professionelle journalister. De er mere truede end måske nogensinde før. Til gengæld har det aldrig været nemmere for borgere og beslutningstagere at producere nyheder og få dem publiceret«.

Også herhjemme er der nedsat et udvalg, Public service-udvalget med Connie Hedegaard som formand, der skal granske public service-mediernes rolle i fremtiden. Og udvalget – og de danske politikere – kan nærmest tage den svenske rapport til sig, mener Peter Bro.

»Svenskerne har været så venlige at lave et grundigt arbejde, så nu kan vi gå direkte til diskussionerne: Hvor er problemerne og mulighederne størst? Diagnosen er rimelig klar; nu er det bare at finde ud af, hvad der er den rigtige medicin«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen dødsdom

I analysen opridser Medieutredningen fire scenarier (se nedenfor) for, hvordan fremtiden kan se ud, hvis ikke der gøres noget. I tre af scenarierne er den professionelle nyhedsjournalistik stort set død. Så grelt bliver det dog næppe på kort sigt i Danmark, mener Mark Ørsten, professor i journalistik ved Roskilde Universitet.

»I Danmark står de traditionelle nyhedsmedier ret stærkt. Når vi spørger folk, hvad de forstår ved gode nyhedsmedier, svarer de tv. Landsdækkende morgenaviser ligger også højt«, siger Ørsten, der heller ikke spår en snarlig avisdød:

»Der er stadig danskere, som abonnerer på papir, og de er altså ikke alle sammen døde om 10 eller 15 år«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden