Nedslag. Amerikanske Emblematic Group har lavet en rekonstruktion af et faktisk mortérangreb i Syrien i virtual reality, så seerne kan bevæge sig rundt i støvet. Foto: Emblematic Group
Foto: Emblematic Group

Nedslag. Amerikanske Emblematic Group har lavet en rekonstruktion af et faktisk mortérangreb i Syrien i virtual reality, så seerne kan bevæge sig rundt i støvet. Foto: Emblematic Group

Medier

Virtual reality: Du er der, når bomben springer

Nu rapporterer de første journalister også i virtual reality. Men fiktion er faretruende nær, når detaljer opdigtes i jagten på oplevelsen, mener skeptiker.

Medier

Tæt på dig synger en pige, mens du nærmer dig et travlt vejkryds, hvor kunder står tæt om de handlendes boder. En syrisk frihedssang. Nu rammer bomben. Støvet rejser sig omkring dig, og du vender og drejer dig for at genvinde orienteringen. Foran dig på jorden ligger en mand, pigen synger ikke mere – og du kan tage dine virtual reality-briller af igen.

Scenerne før og efter mortérnedslaget på gadehjørnet i Aleppo blev oprindelig filmet af to helt almindelige videokameraer i 2013. Men sammen med et præcist kort over gaderne i den krigshærgede syriske by udgør de nu råmaterialet til den omfattende virtual reality-gengivelse, som den amerikanske producer og journalist Nonny de la Peña har skabt af angrebet i samarbejde med University of Southern California.

»Vr gør to ting, som ingen andre medier kan. For det første føler seerne sig til stede i scenen, som om de var med i historien som deltagere snarere end udenforstående, der kigger ind. For det andet er teknologien helt enestående effektiv, når det kommer til at formidle de fysiske rumlige dimensioner af en historie: stedet, hvor en begivenhed skete, hvor nøglepersonerne opholdt sig i forhold til hinanden, hvordan bevægelser og handlinger udspillede sig«, siger Nonny de la Peña, der definerer sin praksis som immersive journalism – en journalistik, seeren så at sige kan dykke ned i.

Hvis vi ikke kan bekræfte deres præcise ord og handlinger, er det ikke længere nyhedsjournalistik.

Seere på knæ for at hjælpe

Den tidligere avisjournalist og dokumentarinstruktør omtales ofte som vr-pioner, selv om det kun er tre år siden, at hun i 2012 lavede med sin første produktion. I ’Hunger in L.A.’ viste grundlæggeren af produktionsselskabet Emblematic Group en mand, der faldt om af et diabetisk anfald, mens han stod i kø foran et suppekøkken.

»Mange seere gik ligefrem på knæ for at hjælpe ham, og næsten alle forlod oplevelsen dybt berørte«, siger produceren, der også har lavet rekonstruktioner af fangernes forhold på Guantánamo, Cuba, og drabet på den sorte amerikanske teenager Travyon Martin i 2012, der førte til optøjer flere steder i USA.

2016 er blevet udråbt til året, hvor virtual reality for alvor forlader testlaboratorierne og bliver tilgængeligt for en bredere offentlighed. Således vil en stribe af verdens teknologigiganter næste år sende avancerede vr-briller, såkaldte head mounted displays, på markedet til priser, som almindelige mennesker kan betale. De første skrabede udgaver allerede er på markedet. En stribe journalistiske medier har derfor taget de første skridt ind i den virtuelle nyhedsvirkelighed. New York Times har filmet flygtningebørns vilkår i 360-graders video, hvor seeren kan vende og dreje sig i konkrete scenerier, og nyhedsbureauet Associated Press lavede for nylig en større vr-dokumentation af forholdene i ’Junglen', tilnavnet på den improviserede lejr i franske Calais.

Men til forskel fra Nonny de la Peña er Associated Press tilbageholdende med at lave rekonstruktioner af begivenheder i virtual reality.

»Vi er bekymrede for, at en genskabelse af en nyhedsbegivenhed kan komme til at indeholde en vis grad af gætværk. Og på AP gætter vi ikke på, hvordan tingene er sket. Vi rapporterer om, hvordan de er sket«, siger den ansvarlige redaktør for nyhedsbureauets etiske standarder, vicechefredaktør Tom Ken, og fortsætter:

»Hvis vi ikke ved, hvordan folk rent faktisk bevægede sig, præcis hvilket tøj de havde på, præcis hvad der skete i baggrunden. Hvis vi ikke kan bekræfte deres præcise ord og handlinger, er det ikke længere nyhedsjournalistik, men snarere et kunstnerisk indtryk ligesom en historisk roman«.

I en skriftlig rekonstruktion kan journalisten for det første udelade »ting, vi ikke ved«, bemærker han:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og for det andet vil et ethvert faktum i en rekonstruktion komme fra et vidne eller en kilde, som vi på skrift forklarer læserne, hvor kommer fra. Når det kommer til en vr-præsentation, er det sværere at indsætte en fodnote på hvert element i en given scene, hvor du forklarer, hvor informationerne kommer fra«.

Ifølge Tom Kent kræver den fremtidige brug af virtual reality en høj grad af »gennemsigtighed« om, hvad der er faktuelt, og hvad der er gætværk. Det kan være i form af en disclaimer, inden filmen starter, et offentligt tilgængeligt etisk kodeks og at usikre elementer i filmen efterlades pixelerede eller udviskede, selv om det måtte gå noget ud over vr-oplevelsen.

Hvad forstår vi faktisk?

Skarpe krav til dokumentation gælder også på Emblematic Group, understreger Nonny de la Peña: »Hvis du ikke ved, hvordan en begivenhed fandt sted, genskaber du den ikke i vr«.

Tom Kents forslag om at udviske ansigtsudtryk på de computergererede avatarer i filmene og andre ukendte detaljer bakker hun imidlertid ikke op om. [citat-2)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Seerne forstår, at det er en abstrakt version af virkeligheden, og at de ikke ser karakterernes virkelige ansigtsudtryk«, siger hun.

Vr-oplevelser er dog så omsluttende og intense, at seerne trods en formel forståelse for abstraktionen vil kunne manipuleres, hvis producenterne ikke visuelt skilter med det uvisse, indvender Tom Kent:

»For hvad seeren vil bide mærke i, er svært at sige, når vi taler hundredvis af detaljer i en scene. Måske er det netop ansigtsudtrykket på en mindre karakter, som der reelt hersker usikkerhed om«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce