Det er næsten lige så sikkert som Amen i kirken.
Når man sidder der foran skærmen – som en anden omvendt og nutidig Jens Vejmand – med et alkoholbombet baghoved og en påfaldende dårlig smag i mundhulen, er der absolut intet vederkvægende at se på i fjernsynet, selv om man har købt sig retten til at se samtlige eksisterende pakker, inklusive den sydeuropæiske, hvor selv udenrigspolitiske analyseprogrammer har storbarmede blonde værtinder i bikini. Og det, man har brug for, er ikke ’Frilandshaven’ eller gamle afsnit af ’Langt fra Las Vegas’, disse udsendelsers kvaliteter ufortalt.




























