Lyt til artiklen
Den danske narkotikadebat har alle dage – det vil sige, siden problemerne begyndte at vise sig for alvor i kølvandet på hippiebevægelsens eksperimenter med først psykedelica og siden diverse stedse hårdere opiater – været en stærkt ideologiseret affære.
Den borgerlige fløj har stået fast på en fordømmende forbudspolitik, hvor nultolerance (og nulforståelse) samt stressning og tvangsafvænning har været de foretrukne redskaber til afhjælpning af stof(mis)brug, mens centrum-venstre i højere grad har talt for skadelindring, imødekommenhed og socialpædagogiske eksperimenter.
