Da det sidste afsnit af tv-serien om den knarvorne, operaelskende og moderat fordrukne Oxford-detektiv Morse, ’The Remorseful Day’ (på dansk ’Et kors for Morse’), blev sendt i tv for mere end tyve år siden, sad en del seere tilbage med fornemmelsen af at have mistet en nær ven, de trods stor hengivenhed aldrig rigtig lærte at kende helt.
LÆS OGSÅ Inspector Morse gør comeback
For selv om vi fulgte ham i tykt og tyndt sammen med sergent Lewis, så ham løse krydsogtværs, gå til operaforestillinger, synge i kor, kurtisere kvinder, være på pub, lytte til grammofonplader og erfarede, at han hed Endeavour – som en konsekvens af sin kvækerreligiøse mors opvækst – og havde studeret klassisk filologi på byens fine universitet og fået knust sit hjerte som ung mand, så kom vi aldrig rigtig tæt på ham.
Hvordan Morse blev til Morse Eksempelvis fik vi aldrig at vide, hvorfor han med sin ret utraditionelle uddannelsesbaggrund havnede i korpset, ej heller hvorfor han opgav forestillingen om en familie.





























