Forleden regnede stumper af en meteor ned over Danmark. De endte et så prosaisk sted som på en parkeringsplads. I Herlev af alle steder. Ikke noget rigtig værdigt endeligt for et stjerneskud.
Yahya Hassan har i to år tegne sådan en spektakulær bane hen over firmamentet. Sådan en, der glitrede og henrykkede, og vederkvægede og forargede. Den aarhusianske digter, der først til maj fylder 21, var en sensation, og hver gang, han åbnede munden, hvilket var tit, blev han vendt, drejet, vejet og dømt inde eller ude.
