Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Strateg. Lars Trillingsgaard skal fremover sørge for, at der bliver drevet aktiv musikpolitik på samtlige P-kanaler med musik på programmet.
Foto: Agnete Schlichtkrull

Strateg. Lars Trillingsgaard skal fremover sørge for, at der bliver drevet aktiv musikpolitik på samtlige P-kanaler med musik på programmet.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Trillingsgaard: Det er public service at spille den samme sang om og om

Efter 13 år som P3’s musikchef skifter Lars Trillingsgaard job og rykker til en overordnet position som strateg, der skal sikre, at alle DR’s P-kanaler fremover fører aktiv musikpolitik.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er lykkeligt, at DR har taget beslutningen om, at alle kanaler skal drive aktiv musikpolitik«.

Det siger manden, der i 13 år har udpeget, hvilke navne, der skal i rotation på landets vigtigste platform for ny musik, P3. En kanal, der nok er bred, men alligevel svær at komme igennem på for en stor del af landets brogede talentmasse. P3 og musikchefen har derfor fået kritik for at spille de samme kunstnere på repeat og samtidig overse nye talenter, der har brug for at komme ud i æteren.

»Nu skal P4 selv skal komme med nye artister, sådan det ikke kun er P3, man kan slå igennem på. Vi skal finde ud af, hvad skal P5 og P7 skal bidrage med. P3 har været en smal flaskehals, og det har givet meget kritik, for det er svært som kunstner at komme i kontakt med mange danskere, hvis man ikke har passet ind på P3. Så det er en kæmpe nyhed, at alle kanaler skal tage et musikpolitisk ansvar«, mener Lars Trillingsgaard.

Hvilke type kunstnere kan så få deres gennembrud på P4?

»Det er noget, vi kommer til at udvikle sammen på redaktionen. I første omgang skal vi finde kernen af, hvordan et godt P4-nummer lyder. Og så skal vi se på, om der er noget i P6 Beat, man kunne løfte over til P4. Om der er noget fra P3, vi ikke prioriterer, og som vil få et fantastisk liv derovre«.

Hvad er du stolt af, når du ser tilbage på dine 13 år på P3?

»Jeg synes, det er godt gået, at over to millioner yngre danskere stadig finder radio og P3 relevant. Det er godt, at vi holder fast i bordkanten«.

Hvad har P6 Beat betydet for P3?

»Det er klart, at den mere voksne, instrumentbårne musik har trukket nogle derover. Vi har brugt meget energi på at give P6 en bane at spille på. På et tidspunkt var kanalen nede på 11.000 ugentlige lyttere, så vi måtte forandre det fra at være et kunstprojekt med hvalsang og polsk garagerock til at være noget, folk kunne bruge i deres hverdag. Så vi flyttede Depeche Mode og The Cure derover fra P3. I dag virker det mærkeligt at tale om sådan nogle navne på P3, mens de er blevet vigtige artister på P6. Det var en god investering«.

I første omgang skal vi finde kernen af, hvordan et godt P4-nummer lyder

LÆS ARTIKEL

Tænker på i morgen

I den forbindelse var der kritik af den bredere profil på P6 Beat?

»Det er vigtigt, at det skal gøre en forskel at blive spillet på vores kanaler. Vi ville gerne sætte nogle artister i gang på P6 og så flytte dem over på P3, når de blev store nok, men det var svært i et univers med hvalsang og polsk rock. Nu er det lykkedes at få P6 Beat op på et niveau, hvor det gør en forskel at blive spillet på kanalen. Og vi spiller sangene nok til, at folk kan nå at forholde sig til dem og tage stilling til, om det er noget for dem. Det er også det, vi har gjort i en årrække på P3. Insisteret på, at noget er vigtigere end andet, så folk kan tage stilling til, om det er værd at streame, købe billetter til eller google, eller hvad det skal være. Så det er af public service-årsager, at vi spiller den samme sang tre gange om dagen, nemlig fordi vi ønsker at bringe dansk musik frem«.

Hvad bokser P3 med aktuelt?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I dag er den store udfordring streaming, hvor der er stor fokus på enkelte, comedy-agtige numre som ’Hvor er du, Bro?’, ’Nixen bixen Karen Blixen’, ’Model’ med Gulddreng og sådan noget. Hurtigt ind og hurtigt ud. Det streamer 5 millioner gange, og det er så det. Når det kører, så kigger vi på, hvad der lider under, at noget får så meget opmærksomhed. Vi går konsekvent efter bygge kunstnere op i stedet for enkelte numre. Vi kigger efter hvem, der kan blive den ny Lukas Graham eller Mø. Det passer også bedre ind, hvis nogen skal til festivaler. Det er svært at forstille sig Bro på Orange scene. Hvad skal han spille som sang 2? Der bliver nødt til at være nogen, der tænker på i morgen«.

LÆS DEBATINDLÆG

Leverer gennemslagskraft

Sidste år viste en analyse, at P3 nu kun spiller halvt så mange navne som for fire år siden. Hvorfor er I gået den vej?

»Tidligere bidrog et specialprogram som Unga Bunga med seks timers ny musik hver fredag, og så stiger mangfoldigheden lidt, må man sige. Når der ikke er Unga Bunga, så er det mere playlisten, der kører. I øvrigt gør det ikke en forskel, når Unga Bunga spiller én sang én gang. Det gør en forskel, når vi lægger musik ind på vores playlister. Vi har ikke specialprogrammer, men vores løfte er også, at P3 leverer gennemslagskraft, og det gør vi ved at gentage sangene«.

SE OGSÅ

Hvad tager du med fra P3 til dit ny job?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At vi skal holde fast i den uafhængige kuratering. Vi skal ikke bruge big data eller lytterundersøgelser, for ny musik er ikke en eksakt videnskab. Det skal vi have for øje samtidig med, at vi skal arbejde med en kvote på 43 procent dansk musik. Den kvote medfører en fare for, at vi lægger for stort tryk på en kunstner, som ikke er klar til at bære det«.

Hvad kommer du til at savne, når du ikke længere skal have fingrene nede i playlisterne på P3?

»Jeg kommer i hvert fald ikke til at savne at følge med i den helt, helt unge musik. Hvor man skal kvalificere, om Original pattesutter er bedre end Ven med Jønke. I’m too old for that shit«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden