Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undersøgelse. Mængden af nyheder er mere end fordoblet siden 1999, men samtidig er der mindre journalistisk arbejde, der er 'Cavling-værdigt'.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Undersøgelse. Mængden af nyheder er mere end fordoblet siden 1999, men samtidig er der mindre journalistisk arbejde, der er 'Cavling-værdigt'.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undersøgelse: Dagbladene bliver mere forskellige, netaviserne ligner hinanden

Udviklingen truer demokratiet og samfundsdebatten, mener ekspert.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mon ikke der er en specifik årsag til, at du sidder med netop Politiken i hænderne lige nu? Du er meget muligt særligt optaget af uddannelsesstof, kultur og debat – mens andre dagblades læsere er mere interesserede i andre stofområder.

I løbet af de sidste 14 år har landets største dagblade i stigende grad målrettet det journalistiske indhold til læsere, der vil betale for at få avisen ind ad brevsprækken. Alt imens dækker selvsamme mediers netaviser nyhedsudviklingen stort set på samme måde og synkront i et forsøg på at fange flest mulige læsere online.

Opkog af andre medier
Det er nogle af nogle konklusionerne i en undersøgelse af landets fem største dagblade, der i dag udgives af professor ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund.

»I dag drives de fem store trykte aviser med den grundlæggende holdning, at ’vi skal køre vores eget’. Man følger meget nødig op på konkurrenternes historier, og dermed risikerer man at lave ekkojournalistik, hvor læserne bliver bekræftet i, at deres verdensbillede er det mest rigtige«, siger Anker Brink Lund.

Han vurderer, at ved at dagbladene i stigende grad giver læserne det, redaktionerne forestiller sig, læserne vil have, øges risikoen for, at læsernes forudindtagede meninger og synsvinkler bekræftes, hvis ikke man sørger for at inddrage såkaldte segmentknusere som debattører og kilder, der repræsenterer en virkelighedsopfattelse langt fra læserens.

LÆS OGSÅ Omvendt kan netmedierne, hvis udviklingen fortsætter som hidtil, forvrænge proportionerne i nyhedsdækningen med massiv eksponering af klikdrevne fælleshistorier.

Det efterlader en »bekymrende stor befolkningsgruppe«, der går glip af den avancerede journalistik og kun bliver indviet i få, stærkt forenklede historier på netaviserne, der ofte bringer opkog af andre mediers overskrifter, siger forskeren.

Fælles dagsorden
Spørger man medieforsker på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten, viser hans studier, at der ganske vist er mange, især politiske, fælleshistorier i de store dagblade, men at de journalistiske satsninger, der særligt anerkendes og vinder priser, ofte kun lever i et enkelt medie.

»Det betyder, at vi får en fælles dagsorden som eksempelvis hestekødsskandalen, der bliver hypersynlig og er en fælles samtale, mens den undersøgende journalistik, der måske for alvor rykker ved noget, forsvinder i mikropublikummer«, siger Mark Blach-Ørsten .

»Det har store konsekvenser for samfundsdebatten, demokratiet og for, hvordan læserne opfatter kvaliteten og journalisterne som nogen, der laver det samme«.



Anker Brink Lunds undersøgelse viser, at hverken fusionerne mellem Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken eller salget af BT og Berlingske til udenlandske investorer har gjort avisernes journalistik mere ensartet.

Den undersøgende journalistik, der måske for alvor rykker ved noget, forsvinder i mikro-publikummer



Tværtimod forsøger de trykte aviser som aldrig før at henvende sig til hver sin klart definerede målgruppe, rykke væk fra midten af medielandskabet og gøre nyhederne til ’deres egne’.

Mindre Cavling-potentiale

Alt imens klumper netaviserne sig altså sammen og vægter hurtighed og flere læsere højere end at være grundige og originale. Endnu værre bliver det ifølge Anker Brink Lund af, at betalingsmodellerne, som samtlige store netaviser i øjeblikket er i gang med at indføre, kræver betaling for det eksklusive indhold, der tidligere ofte lå frit tilgængeligt online. Det kan i værste fald føre til amerikanske tilstande, hvor den kvalificerede debat og gennemarbejdede journalistik er forbeholdt mindretallet i små deloffentligheder, advarer Anker Brink Lund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis disse deloffentligheder forsvinder med papiravisens død eller drukner i internettets kakofoni, vil man ifølge forskeren være nødt til at genopfinde en dagspresse, hvor der ikke bare snages og snakkes, men også analyseres og argumenteres.

LÆS OGSÅ Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner er blandt andet, at mængden af nyheder er mere end fordoblet siden 1999, men at der samtidig er mindre journalistisk arbejde, der er ’Cavling-værdigt’. Derudover er kvinder fortsat generelt mindre repræsenterede end mænd i medierne, og ikke-etniske danskere er stadig stort set fraværende i nyhedsdækningen.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden