Mon ikke der er en specifik årsag til, at du sidder med netop Politiken i hænderne lige nu? Du er meget muligt særligt optaget af uddannelsesstof, kultur og debat – mens andre dagblades læsere er mere interesserede i andre stofområder. I løbet af de sidste 14 år har landets største dagblade i stigende grad målrettet det journalistiske indhold til læsere, der vil betale for at få avisen ind ad brevsprækken. Alt imens dækker selvsamme mediers netaviser nyhedsudviklingen stort set på samme måde og synkront i et forsøg på at fange flest mulige læsere online. Opkog af andre medier Det er nogle af nogle konklusionerne i en undersøgelse af landets fem største dagblade, der i dag udgives af professor ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund. »I dag drives de fem store trykte aviser med den grundlæggende holdning, at ’vi skal køre vores eget’. Man følger meget nødig op på konkurrenternes historier, og dermed risikerer man at lave ekkojournalistik, hvor læserne bliver bekræftet i, at deres verdensbillede er det mest rigtige«, siger Anker Brink Lund. Han vurderer, at ved at dagbladene i stigende grad giver læserne det, redaktionerne forestiller sig, læserne vil have, øges risikoen for, at læsernes forudindtagede meninger og synsvinkler bekræftes, hvis ikke man sørger for at inddrage såkaldte segmentknusere som debattører og kilder, der repræsenterer en virkelighedsopfattelse langt fra læserens.
LÆS OGSÅ Mediers forældede forretningsmodel truer den originale journalistik
Omvendt kan netmedierne, hvis udviklingen fortsætter som hidtil, forvrænge proportionerne i nyhedsdækningen med massiv eksponering af klikdrevne fælleshistorier.
Det efterlader en »bekymrende stor befolkningsgruppe«, der går glip af den avancerede journalistik og kun bliver indviet i få, stærkt forenklede historier på netaviserne, der ofte bringer opkog af andre mediers overskrifter, siger forskeren. Fælles dagsorden Spørger man medieforsker på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten, viser hans studier, at der ganske vist er mange, især politiske, fælleshistorier i de store dagblade, men at de journalistiske satsninger, der særligt anerkendes og vinder priser, ofte kun lever i et enkelt medie. »Det betyder, at vi får en fælles dagsorden som eksempelvis hestekødsskandalen, der bliver hypersynlig og er en fælles samtale, mens den undersøgende journalistik, der måske for alvor rykker ved noget, forsvinder i mikropublikummer«, siger Mark Blach-Ørsten . »Det har store konsekvenser for samfundsdebatten, demokratiet og for, hvordan læserne opfatter kvaliteten og journalisterne som nogen, der laver det samme«.
