Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
arkivfoto: Peter Hove Olesen

arkivfoto: Peter Hove Olesen

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan en avis købe kreditkortoplysninger uden at blive straffet?

Det er finaletid i Se og Hør-sagen. I dag afgør Retten i Glostrup, om det var ulovligt, da en tidligere ansat i Nets trak data om kendtes brug af kreditkort ud af systemet. Og om fem Se og Hør-folk dermed kan dømmes for medvirken. Uanset udfaldet af dommen har de tiltalte erkendt mange af de faktiske handlinger.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede inden retsformand Mette Lyster Knudsen i dag læser dommen op i Se og Hør-sagen, står det temmelig klart, hvad der er foregået i det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale.

I løbet af 15 retsmøder siden begyndelsen af september har anklagere, vidner og tiltalte selv forklaret, hvordan en kilde fra IBM/Nets fra 2008 til 2011 lirkede oplysninger ud af systemet om kendte og kongeliges brug af kreditkort og solgte dem til Se og Hør. I nogle tilfælde blev oplysningerne brugt til at skrive historier. Eksempelvis kunne de bruges til at skrive, at prins Joachims bryllupsrejse med kone nummer to gik til Canada. Bladet fandt også operachef Kasper Holten i Sorrento kort efter hans ekskones død via hans brug af kreditkort.

Sagens paradoks er, at de tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder

Én ting er, at man kan finde det uetisk at overvåge andre menneskers brug af kreditkort og bruge oplysningerne til at skrive sladderhistorier. Spørgsmålet er, om det også er ulovligt.

»Sagens paradoks er, at de tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder. De har sagt »ja, vi har foretaget de handlinger, vi er anklaget for, men vi mener ikke, at det er strafbart««, siger mediejurist og områdechef Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Retten skal altså ikke tage stilling til, om Henrik Qvortrup indgik aftalen med tys-tys-kilden, og om der blev betalt penge og alle de andre ting. De skal tage stilling til, om handlingerne falder ind under de bestemmelser, som anklagemyndighederne har tiltalt dem for – og om de havde forsæt til at begå noget strafbart«, siger hun.

De paragraffer, som de seks er tiltalt efter, handler om hacking, bestikkelse og hæleri, hvor varerne altså er private oplysninger.

Sagen er muligvis forældet

Ifølge anklagemyndigheden skal tys-tys-kilden, de tre tidligere chefredaktører og de to journalister, der stod for kontakten til kilden, have »følelige fængselsstraffe«, der kan virke afskrækkende på andre.

Tys-tys-kilden, der via sit job i Nets har forsynet Se og Hør med oplysninger om kendtes brug af kreditkort, skal straffes hårdest, mener anklageren. Nemlig med op til tre års ubetinget fængsel. Blandt andet fordi Se og Hør-sagen berører en række centrale samfundsmæssige hensyn, der er afgørende for, at et moderne betalingssystem kan fungere, og at borgerne kan have tiltro til, at de kan anvende kreditkort, uden at der sidder »en selvbestaltet big brother og overvåger os«, som specialanklager Morten Frederiksen sagde i sin procedure for et par uger siden.

Tys-tys-kilden har som den eneste af de seks tiltalte valgt ikke at udtale sig under sagen. Til gengæld har hans forsvarer, Michael Juul Eriksen, forsøgt at så tvivl om, hvorvidt det virkelig var tys-tys-kilden, der nulstillede kollegers kodeord for at få adgang til en del af oplysningerne. Eller om der måske var en helt anden person i spil. Han har også argumenteret for, at hans klient havde lovlig adgang til oplysningerne, i og med at han havde tilladelse til at nulstille kollegers kodeord.

Spørgsmålet om tys-tys-kildens adgang til Nets-systemerne er et af de punkter, der kan føre til frifindelse. For hele sagen hænger på, om han uberettiget har skaffet sig adgang til et datasystem, forklarer Vibeke Borberg.

»Hvis ikke retten anser hans handlinger som omfattet af bestemmelsen, kan han ikke straffes – og så kan de andre heller ikke straffes for medvirken«, siger hun.

Der er også den mulighed, at retten vurderer, at hans handlinger er omfattet af loven, men at det ikke er sket under skærpende omstændigheder.

»Hvis retten siger, at det blot er ’almindelig’ uberettiget tilegnelse af information, kan sagen være forældet. Ligesom Milena Penkowa blev frifundet, fordi retten ikke fandt skærpende omstændigheder, og når man anvendte den almindelige bedrageriparagraf, var sagen forældet«.

Hvis retten vælger at dømme tys-tys-kilden, betyder det dog ikke automatisk, at de fem anklagede Se og Hør-folk skal dømmes. Det kræver nemlig, at de vidste, at der foregik noget strafbart.

»Retten skal som en del af sagen vurdere, om de tiltalte havde forsæt. Men det kan være svært at sige, hvad der præcis skal til, for at der foreligger forsæt. Som jurister plejer vi at sige, at hvis man må indse, at der er noget galt med det, man er i gang med, så vil vi være tilbøjelige til at sige, at der er forsæt«.

De tre tidligere chefredaktører, Henrik Qvortrup, Per Ingdal og Kim Henningsen, skal ifølge anklagemyndigheden straffes med op til to års ubetinget fængsel. Det var nemlig dem, der havde muligheden for at stoppe dét, specialanklager Morten Frederiksen og anklager Henrik Uhl Pedersen under deres procedure kaldte den »den kriminelle aftale«. Mens de tidligere journalister på Se og Hør, der stod for kontakten til kilden, Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen, bør straffes med 8 -10 måneders betinget fængsel og samfundstjeneste.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere af forsvarerne har argumenteret for, at der mangler forsæt i sagen, og at deres klienter derfor ikke kan dømmes. Per Ingdal selv siger endda, at han slet ikke kendte til tys-tys-kildens eksistens i den periode, han var chefredaktør.

Men det gjorde Henrik Qvortrup, der 24. juni 2008 indgik en aftalte med kilden på sit kontor. Den sidste chefredaktør, Kim Henningsen, fik besked om Qvortrups aftale med kilden, da han tiltrådte i sommeren 2009, og valgte at fortsætte samarbejdet med kilden.

De fleste er enige om, at det er noget skidt, der er foregået

Det er noget skidt

Se og Hør-sagen er usædvanlig alene på grund af det handlingsforløb, der har ført til den, forklarer professor i strafferet Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet. Desuden har anklagemyndigheden valgt at tiltale efter paragraffer, som sjældent bliver brugt.

»De fleste er enige om, at det er noget skidt, der er foregået, og at man ikke kan lide det, men i strafferetten må man finde nogle bestemmelser, man kan rejse tiltale efter«, siger han.

Så kan det vise sig, at det var lovligt at købe oplysninger om de kendtes kreditkortbrug?

»Lovligt er et lidt sjovt ord at bruge i den sammenhæng, for retten skal tage stilling til, om det er strafbart. Hvis der sker frifindelse, kan man ikke sige, at det var lovligt, hvad der skete – men det er ikke strafbart efter de bestemmelser, de er tiltalt for«.

Ifølge Lars Bo Langsted har vi så få sager, der ligner Se og Hør-sagen, at det er svært at vurdere, om anklagemyndighedens krav om straf er i den høje ende.

Anklagemyndigheden kræver strenge straffe, hvordan virker det for dig?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er sædvanligt, at anklagerens strafpåstand ligger vel højt for at give retten mulighed for at dømme en passende straf – det er sjældent, at de lægger sig for lavt«.

Det skete i tilståelsessagen i september, hvor anklageren krævede fire måneders betinget fængsel til tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov, men dommeren gav dem seks måneder hver. At det overhovedet kunne køre som en tilståelsessag, undrede Lars Bo Langsted.

»For på det tidspunkt blev det juridiske og forsætsmæssige ikke udfordret. De tiltalte ville bare have sagen overstået«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden