Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Britiske avisforsider efter Trumps indsættelse.
Foto: Tim Ireland/AP

Britiske avisforsider efter Trumps indsættelse.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump har faktisk en pointe: Medierne har sat nye standarder for negativ omtale af en præsident

Ofte kan man i en sådan bølge af ugunstig omtale opleve, at ’offeret’ ikke kommer ordentligt til orde.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britiske tabloidaviser kan være skånselsløse, men mon ikke Murdoch-flagskibet The Sun alligevel fik nogen til at gibbe 8. juni – den dag, de britiske vælgere gik til stemmeurnerne.

Storbritanniens største avis havde en skraldespand på forsiden – og op af spanden og med låget på hovedet kunne læserne se Labour-leder Jeremy Corbyn. Ham og hans spand (’Cor-bin’) måtte avisen på det kraftigste advare mod at smide landet i.

Dermed nåede The Sun både at skrabe bunden og føre an i den stribe af avisforsider, der den torsdag frarådede at stemme Labour.

Seriøse medier taber, hvis det ender med mudderkastning

Som bekendt overhørte en del vælgere den kraftige opfordring. Men propagandastilen gav mindelser om Brexit-dækningen. Aviser med 80 procent af det samlede oplag støttede Brexit og de mest aggressive gik ikke voldsomt op i det faktuelle. »The Queen backs Brexit«, som The Sun skrev på forsiden – uden nogen dokumentation.

Mens Corbyn hænges ud, fortsætter diskussionen om mediedækningen af præsident Donald J. Trump på begge sider af Atlanten. Præsidenten selv forklarede i en tale 17. maj, at ingen anden politiker tidligere var blevet behandlet værre og mere unfair end han selv.

To undersøgelser fra The Shorenstein Center på Harvard University supplerer fint præsident Trumps egen research. Gæsteprofessor Thomas E. Patterson og hans hold har først undersøgt mediernes dækning af den amerikanske valgkamp. »Hvordan pressen svigtede vælgerne«,lød overskriften, da resultaterne blev præsenteret i december 2016.

En hovedkonklusion var, at mediernes valgdækning siden 1960 var blevet markant mere negativ over for alle kandidater. Et af højdepunkterne i negativitet blev nået under det seneste præsidentvalg. I dækningen af kandidaternes egnethed var omkring 87 procent negativ for både Hillary Clinton og Donald J. Trumps vedkommende.

Analysen fremhæver, at vældet af nedgørende historier medfører, at det hele så at sige kan opleves som ét fedt. Om den ene kandidat er mere kvalificeret end den anden, drukner i den overvældende negativitet i den samlede dækning.

For Patterson er en sådan dækning hverken lige fair eller for den sags skyld lige unfair. I sidste ende hjælper det højrefløjen, fordi et helt centralt offer for den samlede negative omtale er den offentlige sektor, der så konsekvent kritiseres for ikke at virke. Dermed bliver omtalen i sidste ende en støtte til den fløj, der er anti-government.

Dagen efter Trumps beklagelser over »den værste dækning nogensinde« offentliggjorde Thomas E. Patterson og hans hold endnu en undersøgelse om mediedækningen – nu dækkende de første 100 dage med Trump som præsident.

Som den første analyse omfattede den en stribe førende medier. Fra USA printudgaverne af New York Times, The Wall Street Journal og The Washington Post samt de vigtigste nyhedsudsendelser fra CBS, CNN, Fox News og NBC. Fra Europa dækningen i Financial Times, BBC og tyske ARD.

På sin vis giver undersøgelsen Trump medhold: Medierne har i hans første 100 dage sat nye standarder for negativ omtale af en præsident. Ofte kan man i en sådan bølge af ugunstig omtale opleve, at ’offeret’ ikke kommer ordentligt til orde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke tilfældet her. Tværtimod: Det enestående er, at dækningen ifølge forskerne virker negativ, selv om hovedparten af omtalen er bygget på udtalelser fra Trump selv eller fra hans nærmeste fæller. Samtidig er der de saglige argumenter for, at de første 100 dage af Trumps præsidentskab vitterligt har været de værste af slagsen nogensinde.

Alligevel ender Harvard-professoren med en række skarpe advarsler til medierne. Hans frygt går på, at dækningen kan kamme over og blive så fokuseret på Trumps fejl, at den ender med at bekræfte hans vælgere i, at medierne bare er imod ham.

Seriøse medier taber, hvis det ender med mudderkastning, lyder argumentet. Derfor er anbefalingen i Shorenstein-rapporten ganske klar: Medierne bør nøgternt gå efter bolden og fokusere mere på den faktiske politik og mindre på cirkusset omkring præsidenten.

Om professor Pattersons gode råd også er relevante på disse kanter, er der grund til at diskutere. Det kan meget passende starte, når politikere, organisationsfolk og journalister nu alligevel skal til at drikke fadbamser de næste dage på Folkemødet i Allinge.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden