Bedst kan det måske beskrives som et stort eksperiment. Børnenes medieforbrug ændrer sig i disse år radikalt – og det sker i et tempo og i et omfang, som hverken forældre eller medieforskere har særlig godt styr på.
Voksenreaktionerne har haft flere faser. Fra en fascination af, hvor hurtigt børnene forstod at bruge den nye teknologi, til dyb bekymring over, hvad det dog var for en ny medieverden, børnene havde skabt. Og nu en fase med jagt efter hjælp til at forstå, hvad der sker.
Forandringerne er i sagens natur svære at overskue. Tag de yngste. For et par årtier siden handlede det om DR’s trygge børneunivers med ’Fjernsyn for dig’ og udsendelser i international topklasse. Det største problem var, hvornår børn skulle have lov til at se med hjemme i stuen, når der kom krimier på skærmen.
Den verden har de teknologiske muligheder forandret grundlæggende – i første omgang da Disney Channel og Cartoon Network m.fl. gav os masser af standardiseret tv. Det fik i 2009 DR til at samle sit tv-tilbud til børn på Ramasjang. I 2013 fik tilbuddet til de lidt større børn også sin egen kanal, DR Ultra.
Men det afgørende skifte er kommet med tablets og smartphones. På få år er sociale medier og det enorme udbud af videoklip på især YouTube blevet en integreret del af en dansk børnehverdag.
Samtidig er forældrekontrollen på få år blevet en saga blot. Børnene har fundet egne fællesskaber på sociale medier. Samtidig er YouTube og andre masseopbud af videoklip blevet så populære, at de i flere aldersgrupper er ved at udkonkurrere de traditionelle tv-tilbud. Mere end tre ud af fire 8-12-årige ser YouTube dagligt, berettede Public Service-udvalget sidste år.
Nej, børne-tv skal ikke gøre børn artige og dydigeSet med voksne øjne kan det være svært at forstå, hvorfor indhold af mildt sagt vekslende kvalitet kan blive så rasende populært. En del af det er tilmed indlysende uegnet for børn.
»Problemet med både afvisning og bekymring er, at man derved ser på børn og unge med et voksent blik og dermed overser de muligheder og betydninger, der er vigtige for børnene og de unge selv«, skriver lektor Stine Liv Johansen på videnskab.dk.
YouTube-verdenen er indhold, der ikke er voksen-godkendt (som DR’s udsendelser) men derimod en verden, hvor børnene oplever nye fællesskaber og inddrages i at skabe nyt indhold. De mest populære danske youtubere har flere hundredtusind følgere og slår ikke mindst igennem, fordi de fremstår som autentiske, åbne og tæt på deres børnepublikum. Samtidig har det den fascination for børn, at de her kan snakke om det, som forældre aldrig har skullet høre.
YouTubes børneverden er muligvis bedre end sit rygte – ligesom børns brug af sociale medier. Men det ændrer ikke på, at vi står midt i et stort eksperiment, som ingen p.t. kan overskue konsekvenserne af. Børn surfer rundt i indhold, som de færreste forældre kan overskue. Der er intet overblik over, hvordan de nye sociale rum forstærker den gamle børneverdens problemer. Skolegården er blevet langt sværere at aflæse.
Alle aktører er udfordret. Børnene får ikke megen hjælp til at klare sig i den nye verden, selvom de løber ind i svære problemer. Forældre har selv svært ved at finde kvalificeret vejledning. Den gamle ejer af dansk børne-tv – DR – står over for sin måske allerstørste udfordring: Hvordan genopfinder man verdens bedste børne-tv i en opsplittet verden, hvor børnene går deres egne vej sammen med verdens tech-giganter?
Vellykket børne-tv: Monster Buster hjælper med at få frygten snakket ud af skabetBBC har lige reageret på de samme problemer ved at øge budgettet for børne-tv med, hvad der svarer til 1 milliard kr. Det er da også et område, hvor man trygt kan investere massivt i nye public service-løsninger uden at komme i konflikt med seriøse private publicister.
Det kan nås endnu. Ramasjang-verdenen med tv, apps m.m. står stadig stærkt blandt de 3-6-årige trods voksende udfordringer fra YouTube, Netflix osv. Men det er krævende at udvikle nye tilbud, og man kan ikke endnu engang strække det gamle indhold til heldagssendeflader. Der er brug for ressourcer, digital nytænkning, nye apps og nye dramaserier, hvis der skal slås et effektivt slag for kvalitet i børnenes nye medieverden.
I en tidligere version af denne artikel angav vi en forkert kilde til Stine Liv Johansens citat. Den rigtige kilde er videnskab.dk. Politiken beklager.
fortsæt med at læse
