Jeg føler ret meget, at jeg er Caroline, for jeg er også sådan lidt akavet og barnlig nogle gange«, siger Vera Virginia Vad på 12 år.
Sammen med Elias Amati-Aagesen, der også er 12 år, sidder hun i en lænestol, der er alt for stor til hende i den ene ende af DR-byens lange hal. Begge er de med i DR Ultras serie ’Klassen’ om en række skoleelever på folkeskolens mellemtrin, der i dag har premiere på tredje sæson. På tv har 6 ud af 10 danske børn i målgruppen fulgt med, og hvert enkelt afsnit i de to første sæsoner er set op til 242.000 gange på tværs af platforme.
Folkeskoler bruger den som udgangspunkt for klassens time. Forældre til at tale med deres børn om svære emner.
Virginia og Elias er med andre ord med i DR Ultras til dato største seersucces.
