»Revolutionær. Feministisk. Antifascistisk« står der på de to røde bannere, som byder indenfor i det lille kontorlokale.
Fysisk befinder vi os i centrum af Københavns, men ideologisk er de tilstedeværende langt ude til venstre. Faktisk så langt, at de frygter for repressalier fra den yderste højrefløj, hvis de står frem med navn.
En af de tilstedeværende er iført en sort ’No Borders’-T-shirt, og på bordet er der dækket op med røde servietter og bleg hummus.
En ’Boycott Israel’-trøje fuldender det venstreorienterede glansbillede, som dog kort efter krakelerer i mødet med politisk ukorrekte chokoladebarer og en multinational laptop. Men dét skal man ikke lægge så meget i, understreger den person, vi kalder Kvinde1, og hvis rigtige navn – ligesom med de andre i artiklen – Politiken er bekendt med.
