I USA skabte falske nyheder fra russiske nettrolde stor forvirring under og efter præsidentvalget i 2016. EU frygter, at det samme scenarie bliver tilfældet under næste års parlamentsvalg og har udarbejdet en omfattende handlingsplan.
Foto: Jim Mone/AP

I USA skabte falske nyheder fra russiske nettrolde stor forvirring under og efter præsidentvalget i 2016. EU frygter, at det samme scenarie bliver tilfældet under næste års parlamentsvalg og har udarbejdet en omfattende handlingsplan.

Medier

Ny stor plan: Russiske netkrigere skal møde hård modstand. Men har EU bevilget penge nok?

Nyt alarmberedskab og en klar besked til Facebook og Google er hovedpunkterne i EU's nye stor plan mod falske nyheder og misinformation. Men pengene mangler, siger forskere.

Medier

Løgnagtige skræmmekampagner, propaganda om politiske modstandere og andre former for misinformation flyder på de sociale medier. Og det er en »massiv trussel« mod de europæiske demokratier.

Det er den kontante melding fra EU-Kommissionen, der er klar med en ny stor handlingsplan, som skal forhindre russiske trolde, men også andre netkrigere på Facebook, Twitter og andre egne af internettet i at forstyrre samfundsdebatten og i værste fald påvirke demokratiske valg.

»Misinformation er et stigende problem, som kalder på konstant handling«, hedder det i planen, der kommer under et halvt år før valget til Europa-Parlamentet.

Der er nogle pæne fraser i planen, men ingen konkret forpligtelse. Det er fugle på taget

I planen, som skal endeligt godkendes ved næste møde i Ministerrådet, lægger EU op til at oprette et nyt alarmberedskab, som kan hjælpe de enkelte lande med at spotte løgne og misvisende informationer fra netkrigere og andre aktører med intentioner om at forstyrre den offentlige debat og skabe splid. I praksis bliver der tale om en fælles platform, hvor medlemsstaterne blandt andet løbende kan holde hinanden orienterede om, hvilke kampagner de er udsat for.

Derudover sender EU et klart signal til Facebook, Google, Twitter og andre platforme, hvor netkrigere spreder propaganda og misinformation til de europæiske befolkninger. Tidligere i år underskrev techgiganterne en række EU-regler, hvor de lovede at bekæmpe misinformation. Lever selskaberne ikke op til reglerne, kan EU blive nødt til at indføre ny regulering allerede om 12 måneder. EU kræver samtidig, at techgiganterne løbende rapporterer om, hvordan deres arbejde med at begrænse misinformation går.

»Det er alt sammen grundlæggende positivt«, siger Rasmus Kleis Nielsen, der er professor på Oxford Universitet og leder af Reuters Institute for The Study of Journalism.

Han sad med i det ekspertpanel, som har leveret anbefalinger til EU. Men selv om Rasmus Kleis Nielsen glæder sig over, at EU på flere områder har lyttet til panelet, er der et punkt i den nye plan, professoren er særligt kritisk over for.

»Vores primære anbefaling var at afsætte flere penge til at sikre robuste nyhedsmedier og et større fokus på at uddanne befolkningen i at bruge medier. Der er nogle pæne fraser i planen, men ingen konkret forpligtelse. Det er fugle på taget«, siger han.

Russerne er dygtige

EU vil i stedet øge midlerne til den myndighed, som overvåger og bekæmper især misinformation fra Rusland, der ifølge EU bruger mere end 8 milliarder kroner årligt på at påvirke opinionen i andre lande. Bevillingen til East Stratcom, som enheden hedder, stiger fra cirka 14 millioner kroner til 37 millioner kroner.

Det undrer seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier, at der ikke bliver afsat endnu flere midler til at sætte ind mod misinformation.

»Det virker symbolsk. Man udpeger noget som et stort problem, men afsætter ikke mange penge til at løse problemet«, siger Flemming Splidsboel, der forsker i internationale forhold og har speciale i Rusland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til gengæld giver det god mening at lave et nyt alarmberedskab på tværs af de europæiske nationer.

»Russerne er dygtige. De har tænkt nyt og kynisk og er gode til at aflæse stemninger og forsøge at udnytte dem på forskellig vis. Men det giver ikke mening at løbe efter og modbevise al misinformation. Man skal have et ordentligt beredskab, så man kan fat i de store historier«, siger seniorforskeren.

Medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst fra Roskilde Universitet minder om, at ingen reelt ved, hvor omfattende problemerne med falske nyheder og misinformation er. Set i det lys er det positivt, at EU tager problemet alvorligt og ser tiden en smule an.

»Selvfølgelig er det et problem, at nogle forsøger at ødelægge demokratiske valg. Men vi aner ikke konkret, hvor stor en effekt misinformationen har. Der har altid været trusler imod selv de mest velfungerende demokratier. Det nye er, at vi antager, at det har en indflydelse. Det ved vi ikke«, siger han.

»Og derfor er det klogt, at man tager problemet alvorligt uden at rulle det store apparat ud med det samme«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce