Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Avis-Tryk, Hornslet
Foto: Mathias Svold

Avis-Tryk, Hornslet

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mollerup: Der venter et kaotisk år for mediebranchen i 2019

Medieåret 2019 bliver præget af opgør med techgiganterne, ny udvikling inden for betalingsmodeller og nye tendenser i journalistik.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Intet tyder på, at 2019 bliver nogen rolig og stabil affære i medieverdenen. De store opbrud fortsætter med usvækket styrke.

I front står næste fase i opgøret om en lille gruppe techgiganter. Med Facebook, Google og Amazon i spidsen har de som bekendt sikret sig vigtige økonomiske monopoler og kan påvirke informationsstrømme på en måde, som beviseligt er et stort demokratisk problem.

I 2018 kom især Facebook i stærk modvind. Der kan næppe være mange tilbage, der stadig tror på Mark Zuckerberg. Facebook har for mange gange søgt at skjule, hvordan det massive omfang er blevet brugt til manipulation og vildledning.

Spørgsmålet i 2019 er, hvad der skal gøres ved det? Vreden er stor, men de konkrete løsningsmodeller befinder sig stadig på et tidligt stadie. De er komplekse, fordi de både handler om indgreb mod annoncemonopoler og om indgreb mod manipulation og misbrug af de sociale medieplatforme. Facebook & co. har diskvalificeret sig totalt inden for selvregulering. Derfor er dybe ændringer påkrævet. Præcis hvordan de skal skrues sammen, bør blive et stort tema i 2019. Der er brug for at følge techgiganterne massivt og tæt. Det vil kræve nye stærke organisationer at gøre det effektivt.

Nichemedier med stor betydning

Et andet stort område er økonomien hos kvalitetsmedierne, hvis forretningsmodeller stadig er under forandring. En af de store ændringer i 2019 i Danmark og flere andre lande er beskæringen af public service-medierne, sådan som de store private blad- og mediehuse har forlangt. Et godt dansk gæt vil være, at begrænsningen af DR ikke vil kunne ses i de store avisers læsertal eller indtægtsstrøm. Disse vil i stedet afhænge af den fortsatte udvikling og raffinering af betalingsmurene, af nye indtægtskilder og af den skærpede kamp om de medienicher, som store og små aktører har været så fokuseret på det sidste par år. Her rummede 2018 et godt eksempel på, at selv de allermindste kan gøre en stor forskel, hvis journalistikken er god og fokuseret. Peter Ernstved Rasmussen viste med sit lille netmedie, Olfi, hvor vigtigt det er, at også forsvaret udsættes for kritisk granskning.

Journalistisk viste 2018, at de bedste medier i Danmark og landene omkring os fortsat kan sætte ganske fremragende historier sammen. Året bød på en perlerække af imponerende afdækninger. Nogle af de bedste handlede om finansiel svindel – fra den store afdækning af hvidvask til de fascinerende historier om, hvordan en gruppe finansfolk plyndrede statskasser gennem falsk refusion af udbytteskat. Som flere andre journalistiske højdepunkter i 2018 var de et resultat at et mangeårigt samarbejde i internationale netværk for undersøgende journalistik.

Ingen vinder på mere besvær

I 2019 kan pendulet meget vel svinge i retning af en dækning, der giver større prioritet til overblik og samtidig er mere løsningsorienteret. Med alle sine usikkerheder, politiske opbrud og store klimaproblemer råber tiden på medier, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker, og som samtidig er modige nok til at lave journalistik om mulige løsninger.

Den del handler også om ikke at sejre sig ihjel via de bedste historier. Det handler også om at være kritisk, hvis hvidvaskpanikken tager overhånd. Det er ingen sejr for journalistikken, hvis hvidvaskfrygten bliver så stor, at den fordyrer og besværliggør almindelige overførsler, fordi alle vil dække sig ind og bliver overforsigtige.

Tilsvarende med udbyttesagen. Det er afgørende vigtigt at få svindlen afdækket. Men det er også væsentligt at forfølge, hvorfor der ikke foretages den systematiske registrering af ejerskab til aktier, som ville umuliggøre svindel.

Mange andre vidt forskellige forandringer kan ventes i 2019, som f.eks. ny fremgang for podcasts og andre lydmedier, øget brug af robotter til at skrive artikler, nye forsøg udi god journalistik til de store børn m.m. Det skal nok blive spændende.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden