0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Den ultimative guide til fake news: Skurkene, skandalerne og alt andet, du skal vide for ikke at blive snydt i valgåret 2019

De spreder sig som steppebrande på de sociale medier og sender bølger af frygt gennem demokratier verden over. I denne uge advarede Folketingets formand mod de falske nyheder, der florerer på sociale medier. Hun opfordrede politikerne og pressen til at danne fælles værn i den kommende valgkamp. Men hvem og hvad er det, vi er oppe imod?

FOR ABONNENTER

Politikerne frygter dem. Efterretningstjenesterne frygter dem. Det samme gør mange almindelige mennesker. Fake news på sociale medier giver store bekymringer.

Men hvad dækker fænomenet over? Hvem er netkrigerne? Hvordan gør de? Og endnu vigtigere: Hvordan undgår du at blive snydt på Facebook, Twitter og Instagram i 2019, hvor der skal være valg til både Folketinget og Europaparlamentet?

Vi giver dig overblikket. Og vi begynder med skurkene.

Det er vigtigt at kende sin fjende. Du må vide, hvem du er oppe imod for at undgå at blive et offer for hans eller hendes ugerninger. Groft sagt er der tre typer af netkrigere, som spreder forskellige former for falske nyheder på sociale medier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce