0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsigtig optimisme over nye copyright-regler på nettet

En ny EU-aftale vil formentlig gøre det nemmere for danske medier og musikere at få betaling for andres brug.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Natten til torsdag blev der efter flere års forhandlinger indgået en aftale, der skal munde ud i et nyt EU-direktiv om copyright.

Direktivet handler blandt andet om, i hvor høj grad man må låne andres materiale på nettet, og derfor er arbejdet blevet fulgt nøje af danske producenter af tekst- og musikindhold.

Selv om der stadig udestår et arbejde i at få aftalen omsat til lovtekst, som senere skal vedtages, er man behersket optimistiske hos Koda, der administrerer rettigheder for komponister og sangskrivere.

Overordnet er man dog glad for det store skridt.

»Det er meget, meget positivt og sender et klart signal om, at techindustriens gratis tur med kreativt indhold ikke længere kan finde sted ved at dække sig ind bag en forældet lovgivning«, siger Anders Lassen, direktør i Koda, i en skriftlig kommentar.

Hos Danske Medier, der repræsenterer 300 medievirksomheder, ser man også forhandlingsresultatet med positive briller.

I udgangspunktet glad

Her har man særligt nærlæst artikel 11, der handler om muligheden for at bruges andres tekstuddrag på nettet.

Det sker i dag for eksempel, når Google News gengiver små bidder af danske mediers artikler og linker til dem.

Det må Google fortsat gerne gøre uden at skulle betale for det. Men det understreges i aftaleteksten, at der skal være tale om individuelle ord eller meget korte uddrag - på engelsk 'snippets'.

Det er administrerende direktør Morten Langager som udgangspunkt glad for.

»Djævlen ligger i detaljen. Vi vil derfor nu nærstudere aftaleteksten og fremadrettet bliver det vigtigt at holde øje med, hvordan kompromiset om snippets bliver fortolket«, siger han i en kommentar.

Han glæder sig under alle omstændigheder over, at der nu er enighed om fælleseuropæiske spilleregler på området. Det vil gøre det lettere at få penge for indhold, som andre benytter.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden