’Vild med dans’-deltageren Umut Sakarya har meldt sig ud af programmet efter tilsvininger på sociale medier, og han får støtte fra en anden deltager, Silas Holst, der også har måttet stå for skud.

Umut Sakarya er ikke alene: Silas Holst fik sin bil vandaliseret med ordene »Fuck af, danse-bøssesvin«

Silas Holst (t.h.) ses her med sin dansepartner i 'Vild med dans', skuespilleren Jakob Fauerby.  Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Silas Holst (t.h.) ses her med sin dansepartner i 'Vild med dans', skuespilleren Jakob Fauerby. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Årets vel nok mest farverige deltager i ’Vild med dans’ på TV 2, Umut Sakarya, oplyste tidligere i dag, at han havde trukket sig fra programmet efter en stribe tilsvininger på sociale medier.

Efter personlige svinere på sociale medier: Umut Sakarya trækker sig fra 'Vild med dans' med øjeblikkelig virkning

Det har fået en anden af årets deltagere, danseren og sangeren Silas Holst, til at ytre sin støtte til Sakarya.

»Det gør mig trist helt ind i hjertet at dette festfyrværkeri af en mand har valgt at trække sig«, skriver Silas Holst i et opslag på Instagram.

»Grunden til Umut trækker stikket er endnu mere trist. At voksne mennesker angriber ham og mobber ham i en al for voldsom grad med trusler om boykot og meget andet, er simpelthen ikke acceptabelt«, hedder det videre i opslaget.

Silas Holst oplyser, at han selv er blevet kaldt »Pædofile svin« i denne sæson, og han har oplevet, at ukendte gerningsmænd har skrevet »Fuck af, danse-bøssesvin« på hans bil.

»Håber af hele mit hjerte vi kommer tilbage til at være et samfund der vender tommelfingeren opad når vi støder på folk/holdninger der er anderledes end os selv og vores egne, i stedet for vi bruger den midterste finger«, opfordrer Silas Holst, der ifølge Ritzau ikke ønsker at uddybe sit opslag.

Læs hele opslaget herunder:

Tommy Grøn

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her