0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Chefredaktøren Peter Brüchmann understreger, at Mediano har haft et godt og langt samarbejde med Oddset.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nichemedie dropper reklamer for spil og kviklån: »Nogen skal bryde det her«

I det nye år kommer der ikke længere til at være annoncer for betting, casino og kviklån på podcastmediet Mediano. Det koster 25 procent af mediets omsætning. Men nogle må starte, mener Medianos chefredaktør.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Denne udsendelse er produceret af Mediano Media og sponsoreret af vores hovedpartner Arbejdernes Landsbank. Oddset er vores bettingpartner«.

Sådan lyder introen til mange podcasts fra sportsmediet Mediano. Men fra årsskiftet bliver den sidste sætning skåret fra.

Mediano har nemlig opsagt deres samarbejde med Danske Spils tjeneste Oddset per 1. januar 2020. Mediet har valgt helt at stoppe med at bringe betting-, casino- og kviklånsannoncer.

Ifølge chefredaktør på Mediano, Peter Brüchmann, handler beslutningen om at vise ansvar overfor deres mange unge lyttere.

»Der er en stigning af spilleafhængighed blandt unge. Vi kan se, at markedsføringen i sportsindustrien er voldsomt tiltagende. Hvis du ser en fodboldkamp er der en overvejende majoritet af betting-, casino- og kviklånsreklamer. Nogen skal bryde det her. Nu var tiden moden til, at vi gjorde det«, siger Peter Brüchmann.

’Skidesvært’ at sætte grænsen

Peter Brüchmann afviser, at beslutningen er taget i kølvandet på den offentlige diskussion om, hvor vidt betting- og kviklånsreklamer skal være lovlige. Det er noget, mediet har kigget på i løbet af det seneste år.

Chefredaktøren er klar over, at nogle vil undre sig over, hvorfor grænsen netop er sat ved betting-, casino- og kviklånsreklamer, mens mediet for eksempel ikke vil udelukke reklamer for alkohol.

»Man kunne have sat den her grænse hvor som helst. Det erkender jeg fuldstændig blankt, for det er skide svært at finde ud af, hvor grænsen skal gå. Grunden, til vi vælger at sætte den her, er, at det er de grupper af annoncer, der kendetegner sportsmediebranchen«, siger Peter Brüchmann.

På Politiken er der ikke et formuleret princip om, at betting-, casino- eller kviklånsfirmaer ikke må annoncere. Det har endnu ikke været et nødvendigt valg at tage, mener annoncedirektør hos Politiken, Thomas Røn Larsen.

»Hverken betting-, casino- eller kviklånsfirmaer render os på dørene. Hvis de pludselig begyndte på det, ville vi helt sikkert tage stilling til, om vi mener, deres budskaber passer til den målgruppe, vi har på politiken.dk«, siger Thomas Røn Larsen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden