0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fuckability er et kriterium for kvindelige tv-værter: Grimme kvinder finder aldrig vej til skærmen

Sexismen over for de kvindelige studieværter forsvinder først, når tv-stationerne holder op med at spekulere i den, skriver Søren Schultz Jørgensen i denne mediekommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DR
Foto: DR

Lise Rønne og Mark Stokholm optræder her som værter i 'Aftenshowet' på DR 1.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tv-værten Lise Rønne fortjener stående ovationer og konfettikanoner for sin syleskarpe Kronik om den fornedrende sproglige behandling, hun gennem årene har været udsat for fra fjernsynsseere og kulturjournalister – blandt andet her i avisen. Det var især kulturanmelder Bo Tao Michaëlis’ formulering »Lise Rønne vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil«, der fik hende til at fare i blækhuset. Hendes vrede er ikke svær at forstå. Godt brølt.

Så det var helt på sin plads, at Politikens kulturredaktør, Mette Davidsen-Nielsen, allerede søndag, dagen efter Rønnes Kronik, lagde sig fladt ned, beklagede og tog affære, så tv-anmelderen fik undskyldt direkte til tv-værten. Hurtig erkendelse, hurtig handling. Hatten af for det.

Men dermed har vi kun lige akkurat krattet lidt i neglelakken på diskussionen om den kønsstereotype behandling af kvinder i tv-mediet. Ét er nemlig, hvordan kvinder omtales og bedømmes af alle os seere foran skærmene. Noget andet er, hvordan tv-stationerne målrettet udvælger og iscenesætter de kvinder, der kommer ud af fjernsynsskærmen til os. Indholdet i et medie får, som den britiske kulturteoretiker Stuart Hall påpegede for snart 50 år siden, sin betydning gennem både de koder og beskeder, som afsenderen lægger ind i det – og de koder og beskeder, som modtageren får ud af det. Indkodning og afkodning. En ganske enkel, men også grundlæggende vigtig pointe.

GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.

Køb nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts